Taylor Swift er endelig klar med nyt musik
Taylor Swift er endelig tilbage med ny musik.
Sidste gang hun udgav et nyt album, var i 2014, hvor det grammyvindende album "1989" kom på gaden.
Og nu er den 27-årige sangerinde klar med nyt musik.
Det afslørede hun onsdag på sin Instagram - efter flere dages mystisk opførsel på de sociale medier.
Det hele begyndte fredag, da Taylor Swift slettede alle opslag på sine sociale medier.
Det fik folk til at spekulere på, om hun mon var blevet hacket, eller om det var et tegn på, at der var nyt musik på vej.
Og heldigvis viste det sig at være det sidste.
I går delte Taylor Swift således et billede på sin Instagram, der forestiller det nye coverbillede til albummet.
Det har fået titlen "Reputation" og skal efter planen udkomme den 10. november.
Kan du dog ikke vente så længe med at høre nyt musik fra den populære sangerinde, er der også godt nyt.
Hun afslørede nemlig samtidig, at der allerede udkommer en ny single fra hende i dag.
Du kan se alle hendes opslag herunder:
Artiklen fortsætter under billederne
Den nye plade kommer i kølvandet på nogle hektiske måneder for sangerinden.
Tidligere på måneden vandt Taylor Swift endelig retssagen mod en tidligere radiovært, der i forbindelse med et billede krænkede sangerinden ved at tage hende godt og grundigt på ballen.
Da Taylor Swift efterfølgende påpegede den ubehagelige episode overfor radioværtens arbejdsgiver, blev han fyret.
Det fik ham til at sagsøge Taylor Swift, der med det samme sagsøgte ham for sexkrænkelser. Den sag vandt hun i retten.
I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af den verdensberømte sangerinde: