Kendte12. juli 2024

Anne Laxholm om Jens Werners bortgang: - Sørgeligt og uretfærdigt

"Vild med dans"-dommeren Anne Laxholm mindes den afdøde Jens Werner
Anne Laxholm mindes den afdøde Jens Werner.
Anne Laxholm mindes den afdøde Jens Werner.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: På job for to uger siden: Jens Werner var aktiv til det sidste

Torsdag gik der et enormt chok gennem den danske danseverden, da det kom frem, at den kun 59-årige Jens Werner er gået bort.

Efterfølgende har en lang række af "Vild med dans"-stjernens tidligere kollegaer sat ord på deres forhold til dansedommeren, og den 72-årige Anne Laxholm er naturligvis ingen undtagelse.

Hun har været meddommer i "Vild med dans" side om side med Jens Werner i hele 20 sæsoner, og for den 72-årige Anne Laxholm er der mange gode minder at se tilbage på.

Laxholm og manden, Hans Henrik, har nemlig kendt Jens Werner i intet mindre end 44 år - lige siden en kun 16-årig Jens Werner første gang fik undervisning hos dem.

Jens Werner blev 59 år.
Jens Werner blev 59 år.
 Foto: Hanne Juul

Og for Anne Laxholm er det da også kommet som en særdeles trist nyhed, at Jens Werner har tabt kampen mod kræftsygdommen. Det er nemlig kun tre uger siden, at hun så Jens Werner dømme til en danseturnerning.

- Det er så sørgeligt og uretfærdigt, siger hun til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Jeg er sikker på, han har kæmpet. Jens har haft nogle reserver at trække på.

Andre dansekollegaer har også sat ord på deres sorg i forbindelse med Jens Werners død.

- Vanvittigt trist - det gør ondt helt ind i hjertet, lød det blandt andet fra Silas Holst, mens også danserne Mads Vad og Karina Frimodt mindes Werner.

Jens Werner sov ind 9. juli og nåede ikke sin 60-års fødselsdag 23. juli. Han efterlader sig ægtefællen Anette Werner og to børn.

Jens Werner bisættes den 19. juli i Skt. Pauls Kirke i København.

Sponsoreret indhold