Barnestjernen Mya-Lecia Naylor død: Hun blev kun 16 år gammel
Den britiske barnestjerne Mya-Lecia Naylor er død. Det oplyser hendes arbejdsgiver CBBC i en pressemeddelelse.
Mya-Lecia Naylor døde den 7. april, men det var først i går, at nyheden om hendes alt for tidlige død kom frem.
Hun spillede blandt andet med i TV-serien "Millie Inbetween" og "Almost Never".
- Vores tanker er hos Mya-Lecias familie, venner og alle, der elskede hende i denne svære tid. Hvil i fred Mya-Lecia, skriver TV-serien "Almost Never" på sin Instagram-profil.
Der er ikke meldt nogen dødsårsag for Mya-Lecia ud, hvilket hurtigt har fået mange af hendes fans til at spørge, hvordan hun døde.
Også Mya-Lecias management har udsendt en pressemeddelelse, hvor de bekræfter det triste dødsfald.
Her kan en selfie koste dødsstraf
- Mya-Lecia var ekstremt talentfuld og en stor del af A&J. Vi kommer til at savne hende. Vores tanker er hos familie og venner i denne svære tid, skriver A&J Management i deres pressemeddelelse.
Mya-Lecia havde sin første TV-rolle, da hun var blot to år gammel.
Siden har hun haft en lang række af roller på TV bag sig, ligesom hun også har medvirket i flere spillefilm.
Tilbage i 2012 medvirkede hun i filmen "Cloud Atlas", hvor hun spillede overfor Tom Hanks og Halle Berry.