Bella Thorne hacket: Nu tager hun kontrollen og deler selv nøgenbilleder
Den amerikanske skuespiller, sanger og model Bella Thorne finder sig ikke i, at en hacker truer hende med at lægge personlige billeder ud på nettet, og nu har hun for alvor taget kontrollen tilbage.
Bella Thorne har nemlig selv delt nøgenbillederne af sig selv på Twitter som en reaktion på de trusler, hackeren har fremsat om at dele billederne.
"I de sidste 24 timer er jeg blevet truet med mine egne nøgenbilleder", skriver 21-årige Thorne i et poste, som hun har lagt ud sammen med screenshots af truslerne fra den påståede hacker, som altså siger, at han har videoer og billeder af stjernen.
"Jeg føler mig ulækker. Jeg føler mig overvåget. Jeg føler, at nogen har taget noget fra mig, som jeg kun ville have, at én særlig person så", fortsætter hun i skrivet, som hun har delt på Twitter.
Artiklen fortsætter under billedet
Bella Thorne (foto: MEGA)
Men nu har Thorne altså taget kontrollen. Ved at dele samtalen med hackeren, har hun nemlig også delt de nøgenbilleder, hackeren har truet hende med.
"I alt for lang tid har jeg ladet en mand udnytte mig igen og igen, og jeg er fu**ing træt af det. Jeg lægger dette ud, fordi det er MIN BESLUTNING. NU KAN DU IKKE TAGE EN ENESTE TING YDERLIGERE FRA MIG", skriver Thorne.
Og alting tyder på, at Thorne med billederne har fået fjernet en sten fra sit hjerte.
"Jeg kan sove bedre i nat, fordi jeg ved, at jeg tog min egen magt tilbage. Du kan ikke kontrollere mig liv - og det vil du aldrig kunne", skriver hun.
Og dermed har Thorne altså delt, hvordan hun ser ud fra naturens side med de mange mennesker, der følger hende på Twitter.
"Er er de billeder, han har truet mig med, med andre ord, her er mine bryster. Så her, f*ck dig, og de sidste 24 timer har jeg grædt i stedet for at fejre min bog, mens jeg har lavet pressearbejde for den. Og ja, FBI vil besøge dig om ikke så længe, så pas på!", slutter hun af.
Bella Thorne er langt fra den eneste kendte, som har fået privatlivets fred overtrådt som resultat af hacking.
Jennifer Lawrence, Aubrey Plaza og Kate Upton har blandt andet også fået hacket deres private billeder, som efterfølgende er blevet delt online.