Britney Spears med vild udmelding: Mor burde fængsles
Det er ikke mange dage siden, at ”FreeBritney”-bevægelsen – og Britney selv – kunne juble over, at 13 års mareridt for sangerinden endelig kunne slutte.
- Bedste dag nogensinde, skrev hun blandt andet på sin Instagram, kort tid efter meldingen lød om, at hendes værgemål endelig var blevet afsluttet.
Siden er glæden over sin vundne frihed dog blevet erstattet af et udtalt had til sin familie, som hun mener burde ende bag tremmer.
- Jeg har slet ikke tænkt mig at nævne alle de forfærdelige ting, som de gjorde ved mig, og for hvilke de burde ende i fængsel for – og ja, også min troende mor!!!, skriver hun blandt andet i et længere opslag og fortsætter:
- Jeg er vant til at holde min mund lukket, når det kommer til min familie og bevare freden. Men ikke denne gang. Jeg har IKKE GLEMT, og jeg håber virkelig at de kan kigge op i aften og vide PRÆCIS, HVAD JEG SNAKKER OM !!!, slutter hun.
Artiklen fortsætter under opslaget
Det er ikke mange detaljer, som sangerinden giver om, hvorfor hun mener både hendes mor, far og måske flere familiemedlemmer burde undersøges nærmere. Men det kan meget vel snart ændre sig.
Artiklen fortsætter under billedet
Foto: MEGA
I den lange tekst til videoen afslører hun nemlig, at hun har planer om at lade sig interviewe af Oprah, der det seneste stykke tid også har lavet dybdegående interviews med Meghan og Harry og senest Adele.
Hvornår interviewet skal foregå, og hvornår det kan ses af hendes millionvis af fans – det vides endnu ikke.