Kendte12. august 2021

Cecilie Hother og manden er blevet gift for tredje gang

Cecilie Hother og manden Thomas Gregers Honoré fejrer for tredje gang kærligheden med en ceremoni
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Under en ferie på Mallorca har tv-vært Cecilie Hother og gemalen Thomas Gregers Honoré sagt ja til hinanden.

Parret, der sammen er forældre til to børn, blev gift tilbage i 2017, og det er således tredje gang, de forsegler deres kærlighed med en ceremoni. Parret blev også "gen-gift" tilbage i 2020.

Det er på Instagram, den 42-årige tv-vært fortæller om sit tredje bryllup. Her fremgår det også, at tv-kollegaen Mette Bluhme Rieck var gæst til den romantiske ceremoni.

Artiklen fortsætter under billedet

- Kritiske tunger ville måske sige, “jamen er I ikke gift, hvorfor blive gift igen”. Etc etc… For os hænger det sådan sammen, at efter alt hvad vi har oplevet, så tager vi hverken livet eller kærligheden for givet, forklarer Hother om, hvorfor hun og manden jævnligt vælger at forny deres bryllupsløfter:

- Så når vi skal giftes igen, eller velsignes, som det jo hedder, når man er gift flere gange, så er det dejligt at bruge momentet til at tænke over, hvorfor har vi valgt hinanden som livspartnere og hvor heldige vi er i at have hinanden. Og når der nu går madpakker og hente/bringe og arbejde og hverdag i den, er det vanvittig dejligt at blive mindet om netop kærligheden til hinanden og det aktive valg der er blevet truffet i forhold til at være hinandens livspartnere, forklarer hun yderligere.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-12-18_kl._14.04.41.png
 (Foto: Mikael Rieck)

Cecilie Hother og Thomas Gregers Honoré har sammen datteren Ellinor og sønnen Aksel, desuden mistede de sønnen Karl, da hun var over halvvejs i sin graviditet. Foto: Mikael Rieck

Mistede under graviditet

Tilbage i marts 2019 ramte tragedien Cecilie Hother og hendes mand: Under graviditeten mistede de sønnen Karl, og gennem hele sorgprocessen var den folkekære vært åben og ærlig omkring tabet.

I dag har parret datteren Ellinor og sønnen Aksel, ligesom han har to børn fra et tidligere ægteskab.

Sponsoreret indhold