
Charlotte Bircow er blevet single

LÆS OGSÅ: Charlotte Bircow afslører - flytter snart hjem til Danmark
Charlotte Bircow, 63, og kæresten Per Steffensen, 61, er fortid som par.
Det afslører hun i et længere opslag på Facebook med beskeden om, at de har ønsket hinanden "alt godt for fremtiden".
- Jeg nyder at være tilbage i min lejlighed i Hellerup, fortsætter hun og understreger, at udsigten til at møde venner og familie i julen i Danmark varmer hendes hjerte.
Forleden luftede Per, der tidligere har spillet i Brøndby, ellers tanken om, at han jo kunne komme med hjem til Danmark, efter Charlotte havde forladt Monaco efter flere års liv der:
- Jeg tror ikke, at et langdistanceforhold er at foretrække, så mon ikke, at der sker noget i det nye år, sagde han.
Men det bliver altså ikke til noget efter udmeldingen fra den danske Fitness-dronning.
Over for HER og NU bekræfter Charlotte Bircow i øvrigt, at den er god nok - de fem år som par er ovre.
