Chief 1 overvejede at stikke af fra ”Toppen af poppen”
Jeg tror aldrig, jeg har oplevet noget i min karriere, der var så intenst, fortæller 49-årige Chief 1, da SE og HØR møder ham forud for den nye sæson af TV 2's søndagsunderholdning "Toppen af poppen".
– Det var nærmest en tørretumbler af følelser, der bare kørte rundt lige fra ængstelse til nervøsitet til glæde, stolthed og "wow, skal jeg bare droppe det her, skal jeg bare stikke af?"
– Der var så mange følelser på syv dage, at det føltes som følelser fra et helt liv, fortæller den følsomme fyr, som flere gange under programmet må duppe øjnene med en Kleenex.
– Det er kun to år siden, han gik ud af pladestudiet for selv at genoptage rollen som artist efter 20 års pause.
Artiklen fortsætter under billedet ...
For to år siden udgav Chief 1 et album med den depression, som for nogle år siden sendte ham til tælling, som omdrejningspunkt. Derfor var det en følelsesmæssig hård dag, da han skulle sidde for bordenden. (Foto: TV 2 (Mikael Rieck))
Derfor gav det svedige håndflader at sidde i selskab med stjerner som Medina, Kwamie Liv og Carl Emil.
– For mig har det været en kæmpe overskridelse af mit mod – det har været angstprovokerende.
– Der har været flere episoder, hvor jeg har været ved at rejse mig op og gå, og jeg har måttet sidde og psyke mig selv til at sige, at det var okay, jeg sad ved et bord med så dygtige sangere, når jeg ikke rigtig helt endnu mentalt følte mig som en, fortæller han ærligt.
Medina om "Toppen af Poppen": Hvert et sekund værd
Artiklen fortsætter under billedet ...
Søndag efter søndag forkæler Anders Blichfeldt, Medina, Kwamie Liv, Chief 1, Carl Emil, Teitur og Cæcilie Norby TV 2's seere med gamle sange i nye klæder. (Foto: TV 2 (Mikael Rieck))
Lidt doven
Selv om det er hårdt, når følelsen af mindreværd ånder en i nakken, er det med til at holde Rockers by Choice-ikonet på tæerne.
– Jeg altid haft det sådan, at jeg altid føler, jeg kan blive bedre, så derfor kan jeg aldrig blive ligeværdig med de andre, for det er også det samme som at sige, at så bliver jeg lidt doven.
– Jeg har meget at lære endnu. Det er det, livet handler om. Hele tiden prøve at blive et bedre menneske og bedre til det, man gør.
Af samme grund blev han siddende i stolen rundt om bordet med Medina, Kwamie Liv og de andre.
Chief 1 taler ud om depression
– Jeg fandt ud af, at det hele jo ligger herinde, siger han og peger på hovedet.
– Og det var faktisk den største oplevelse – at jeg overvandt frygten.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det er fitnessdronningen Gitte Salling, der får hans hjerte til at banke i dobbelttakt. (Foto: Dan Mariegaard)
FØDT TIL MUSIK
Lars husker folkeskolen som noget, der bare skulle overstås med en nogenlunde karakter.
Det var ikke noget, han stressede over, for han vidste, han ville være musiker.
Tre hurtige:
Hvad er din største koncertoplevelse?
– Jeg er arbejdsskadet, så jeg hader at gå til koncert. Mine ører zoomer ind og begynder at arbejde med det, jeg hører, fordi jeg er så vant til at trække musik ind og skal bearbejde det – så jeg kan næsten ikke lade være med at gå op til lydmanden og spørge, hvorfor er den hi-hat så høj, og hvad med bassen? ha-ha. Men det må være en koncert med Håkan Hellström i Store Vega, for jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til, og jeg endte med at glemme tid og sted.
Hvilken sang kan altid få dig på dansegulvet?
– Der er efterhånden mange, men Håkan Hellströms "Kom igen Lena" er megafed.
Hvis du kun må høre én sang resten af dit liv – hvilken skulle det så være?
– "God only knows" med The Beach Boys. Det er den flotteste sang, der nogensinde er skrevet. Den er så himmelsk smuk, at jeg kun kan høre den én gang om året, for den er alt for stærk, så det kan også godt være, det ikke lige er den, jeg skal høre resten af livet ...
Det fandt han ud af, da han som 6-årig var med sin far, Jan Pedersen, som i 1960'erne var trommeslager i The Cliffters med Johnny Reimar i front på værtshuse.
– Min far skulle spille sammen med sine venner, blandt andre Jens Rugsted fra Rugsted og Kreutzfeldt, og en masse andre dygtige, som havde et jamband, hvor de bare sad og spillede på værtshuse i fire til fem timer.
Carl Emil: Det var som et kærestebrud
– Jeg sad med en Jolly Cola, og lige pludselig kiggede jeg op på dem og kunne se, hvordan de bare forsvandt et andet sted hen.
Dér var det, jeg tænkte: "Wow, det kan et eller andet", husker produceren.