Kendte18. november 2019

Christian Eriksen fik verdensstjernes børn til at græde

Christian Eriksens spillede en fremragende fodboldkamp mod Irland i 2017, hvilket ikke var populært hos irske Nicky Byrne fra Westlife
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christian-eriksen-14052018-.jpg
 Foto: Aller Media

Christian Eriksen skal nok ikke regne med at få gratis billetter til Westlifes kommende turné.

Nicky Byrne, der er med i Westlife, bærer stadig nag efter Eriksens drømmekamp mod Ireland tilbage i 2017, hvor Danmark kvalificerede sig til VM i Rusland.

Kampen endte 1-5 til Danmark, og Eriksen lavede tre mål i kampen. 


Christian Eriksens præstation er ikke noget, som den irske Westlife-stjerne har glemt. 


https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2019-11-08_at_10.56.11.png
 Foto: MEGA

Nicky Byrne til venstre i billedet. Foto: MEGA

Det fortæller Nicky Byrne i et interview med B.T..

- Det ødelagde virkelig mit liv. 5-1 i Dublin. Jeg var der med mine børn, og du, Christian Eriksen, sendte dem hjem grædende, fortæller stjernen.

Ifølge avisen så er hele svadaen sagt med et glimt i øjet, men stjernen virker ikke til at have glemt kampen.

- Må jeg lige sige til alle i Danmark og til Christian Eriksen: Tak, fordi du knuste irske hjerter og smed os ud af VM-kvalen her for to år siden, fortæller Nicky Byrne.

Westlife er blevet gendannet i forbindelse med deres 20 års jubilæum.


De populære drenge taget på turné, hvor de også kommer forbi Danmark for at optræde. 


Bandet skal synge i Tinghallen i Viborg, hvor de er på plakaten til "Domkirken Rocker" den 15. august.


Sponsoreret indhold