Kendte30. september 2019

Christian Kjær klar til Schweiz: Alpenisserne

Den tidligere hofjægermester og kammerherre Christian Kjær flytter til en koloni af rige danskere.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christian_kjaer_og_susan_astani.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Snart bliver det nordsjællandske bakkelandskab i Sandbjerg udskiftet med rigtige alper.

For den 76-årige advokat og rigmand Christian Kjær er klar til at blive skatteyder i Schweiz.

Der skal blot findes en ny ejer af Sandbjerggård, og flere potentielle købere har allerede været forbi for at besigtige den 550 kvadratmeter store og 58 millioner kroner dyre drømmebolig, der har både ridebane, orangeri, tennisbane, swimmingpool og separat bolig til stuepigen, kokken og chaufføren.

Boede der som barn

Christian Kjær og hustruen, Susan Astani, 49, vælger i første omgang at flytte deres adresse til familiens chalet, der ligger i nærheden af Lausanne i det vestlige Schweiz. Byen hører til den fransktalende del af alpelandet. Lausanne ligger ud til Genevesøen og huser omkring 145.000 indbyggere. Byen er mest kendt for, at Den Internationale Olympiske Komite har sit hovedkvarter her.

Schweiz er bestemt ikke fremmed for den tidligere hofjægermester og kammerherre, der mistede sine fine titler efter at være blevet dømt i en forholdsvis banal færdselssag, hvor en cykelsportsofficial blev puffet af Christian Kjærs langsomtkørende elbil.

Som barn boede Christian Kjær i en årrække i alpelandet med sin mor, hvis far var med til at grundlægge cementvirksomheden FLSmidth.

Købte mindre slot

Den lave skat, det milde klima og den smukke natur virker som en magnet på især rige mennesker.

Således valgte den tidligere cykelstjerne og cykelholdejer Bjarne Riis, 55, for flere år siden at flytte til Schweiz med hustruen Anne Dorthe Tanderup, 47, og deres børn, efter at Riis havde boet i Luxembourg og Italien – i Italien boede han og Anne Dorthe Tanderup i Lucca. Riis-familien bor i Sorengo i nærheden af bling-bling-eldoradoet Lugano og nord for Italiens mest velstående by, Milano.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bjarne_riis_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Bjarne Riis, her med Anne Dorthe, har fået pumpet dækkene på sin bankkonto ved at slå sig ned i Schweiz. (Foto: Mikael Rieck)

Saxo Bank-milliardæren Lars Seier Christensen, 56, har købt et mindre slot i det nordøstlige Schweiz. Herfra styrer han sine investeringer, samtidig med at han følger intenst med i dansk politik og samfundsforhold. Lars Seier ejer gennem et af sine selskaber fortsat en stor villa i Nordsjælland, men når han er i Danmark, bor han normalt i sin egen suite på Hotel D’Angleterre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lars_seier.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Lars Seier – her med hustruen Yvonne – flyttede sine milliarder til kukurets hjemland. (Foto: Mikael Rieck)

Forfatteren, rigmanden og iværksætteren Lars Tvede, 62, som tidligere i år giftede sig med politikeren Pernille Vermund, har også valgt Schweiz som sit hjemland. Han bor i Zug, midt i Schweiz, syd for Zürich, men han har også et chalet i Verbier, der er den danske kongefamilies foretrukne skisportssted.

Pernille Vermund har trods giftermålet valgt at beholde sin bopæl i Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vermund_og_tvede.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Pernille Vermund og Lars Tvede giftede sig i år – men de flytter ikke sammen. Vermund bliver i Danmark, mens Tvede arbejder fra Schweiz. (Foto: Thomas Laursen)

Cirkusdronning i Alperne

Dronningen af dansk cirkus, den tidligere ejer af Cirkus Benneweis, Diana Benneweis, 72, valgte for fire år siden at flytte teltpælene til Schweiz. Hun nyder nu sit otium i Bex, syd for kulturbyen Montreux.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/diana_benneweis.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Diana Benneweis flyttede til det smukke alpeland, da Cirkus Benneweis lukkede. (Foto: Mikael Rieck)

Efter at have været impliceret i flere uheldige episoder valgte advokaten Rigmor Zobel, 50, for fire år siden at flytte til Schweiz med sin mand og to børn. Valget faldt på egnen omkring Montreux, og huset i Vedbæk er for længst solgt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/rigmor_zobel_0.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Rigmor Zobel blev træt af Danmark og har skabt en tilværelse i Schweiz. (Foto: Birger Storm)

Morten Wagner, hvis søster Mia medvirker i ”Løvens Hule”, har også Schweiz som sin legeplads. Han er manden bag kendte hjemmesider som avisen.dk, dating.dk og bolig.dk. Den 47-årige iværksætter, millionær og datingkonge bor en halv times kørsel syd for Zürich.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/morten_wagner_-_foto_jacob_jjoerring.jpg
 (Foto: Jacob Ljørring)

Morten Wagner, manden bag dating.dk, kan beholde flere af sine penge selv efter at være flyttet til Schweiz. (Foto: Jacob Ljørring)

Ja, det vrimler med danskere, og Christian Kjær behøver således ikke at føle sig alene, når han om få måneder flytter med familien til Schweiz.

Sponsoreret indhold