Kendte4 timer siden (opd. 4 timer siden)

Dansk-irakiske "The Apprentice"-instruktør Ali Abbasi undskylder for upassende opførsel

Alvorlige anklager er blevet rettet mod den danske instruktør Ali Abbasi i kølvandet på en Golden Globes-fest
Ali Abbasi er landet i modvind, og nu reagerer han.
Ali Abbasi er landet i modvind, og nu reagerer han.
 Foto: Mosa'ab Elshamy/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: ”The Apprentice” får kritik: Ali Abbasi kalder det "en stor skandale"

Ali Abbasi, den 44-årige instruktør bag "The Apprentice", har nu offentligt adresseret de alvorlige beskyldninger om, at han i beruset tilstand skulle have taget på en ankerkendt skuespiller til en Golden Globes-fest tidligere på året.

Ifølge kilder, der har talt med Deadline, skulle hændelsen have fundet sted under festens livlige rammer, hvor Abbasi tilsyneladende opfattede en venlig genforening med den pågældende person som en lejlighed til at udvise en alt for bekendt gestus – et slag på bagdelen.

Det, som han oprindeligt mente var en legende og ufarlig handling, viste sig hurtigt at have gjort modparten utilpas.

Blot én dag, efter historien kom frem har Abbasi valt at tage ansvar for situationen. På sine sociale medier udtaler han:

"Jeg ønsker at tage direkte og åbent fat på de seneste artikler om mig. Jeg forstår fuldt ud, at min handling gjorde nogen utilpas, uanset min hensigt, og for det er jeg virkelig ked af det."

Han forklarer yderligere, at han havde haft en tilsyneladende venlig relation til den pågældende skuespiller og derfor blev begejstret for at genoptage kontakten til festen.

Da den alt for overfamiliære gestus fandt sted, erkendte Abbasi straks sin fejltagelse og undskyldte både personligt og via sine repræsentanter den følgende dag.

Samtidig afviser han rygterne om, at hans management, CAA, skulle have valgt at skille sig af med ham på grund af hændelsen.

Abbasi understreger, at der i stedet er tale om et resultat af langsigtede karriereovervejelser og ikke relateret til den konkrete hændelse.

"Påstanden om, at jeg blev droppet af min repræsentation på grund af denne interaktion, er falsk. Min beslutning om at gå hver til sit var en langsigtet karrierebeslutning, der ikke var drevet af kortsigtede motiver."

"Jeg tror på at tage ansvar for mine handlinger; jeg begik en fejl, jeg undskyldte og har lært en værdifuld livslektion. Jeg er fortsat taknemmelig for det utrolige arbejde fra vores cast, crew og støtter i The Apprentice, og jeg håber, at fokus forbliver på deres præstationer," afslutter han.

Sponsoreret indhold