Danske Rigmor efter Liam Paynes død: Var min redning
LÆS OGSÅ: Her er Harry Styles' besked efter Liam Paynes død
Brutalt og alt for tidligt.
Det var blot nogle af tankerne, der torsdag aften gik igennem hovedet på en stor gruppe af danske One Direction-fans, da de mødtes for at mindes afdøde Liam Payne ved Forum på Frederiksborg:
- Jeg læste det lige (om dødsfaldet, red.), da jeg havde lagt mig ud i seng. Og jeg er lige så meget chok som der, siger en af arrangørerne, 26-årige Emmeli Kate Green, til SE og HØR.
- Jeg føler slet ikke, det er virkeligt overhovedet.
- Og jeg kan slet ikke få mine følelser ud på en anden måde, fordi jeg sidder helt låst fast i det, forklarer Emmeli.
Se billederne: Rørende mindehøjtidelighed for Liam Payne i København
Også Rigmor Kristiansen, som stod bag mindehøjtideligheden sammen med Emmeli, var meget rørt.
Faktisk var hun mere rørt, end da hun kom, fortæller hun til SE og HØR:
- Jeg tænkte: Nu har jeg grædt færdig. Så kommer jeg her og ser, hvor mange der allerede er kommet.
- Det rører bare en endnu mere, fordi det viser, hvordan vi alle står sammen i den her tid.
Rigmor Kristiansen fortæller samtidig, at boybandet har haft stor betydning for hendes liv:
- Jeg er tidligere blevet mobbet og sådan nogle ting.
- Og det (One Direction og Liam Payne, red.) har ligesom været min vej ud - været min redning, føler jeg.
Her er hele pressemeddelelsen: Liam Payne havde 25 skader på kroppen - og var muligvis bevidstløs da han faldt
I dag fredag 18. oktober mødes fans også omkring Odense Domkirke klokken 19:30 og ved Skive Anlæg klokken 20:00.
Se hele vores reportage fra mindehøjtideligheden på Frederiksberg i toppen af denne artikel.