Derfor brød Jens Werner sammen i "Vild med dans"
Dansedommeren Jens Werner havde svært ved at holde tårerne tilbage, da Oscar Bjerrehuus og Asta Björk havde været på dansegulvet i aftenens "Vild med dans".
Det unge par dansede nemlig til sangen "Stayin' Alive", og det fik følelserne til at løbe løbsk for Jens Werner.
Artiklen fortsætter efter billedet
Jens Werner havde svært ved at holde tårerne tilbage. (Foto: Hanne Juul)
Sangen lyttede han nemlig til i tiden efter den cykelulykke, han var ude for for et par år siden.
Og det var altså det, der bragte minderne tilbage til den forfærdelige tid efter ulykken, hvor han blandet andet havde problemer med at tale.
Jens Werner har tidligere fortalt om ulykken i et afsnit af "Til Middag Hos".
Ulykken skete da dansedommeren kom kørende på en mountainbike tæt på hjemmet i Værløse.
Så dyr er prinsesse Beatrices forlovelsesring
- I det øjeblik, jeg kigger lige ud igen, kommer vejen lige ud i hovedet på mig. Det vil sige, jeg må være røget ned i et hul eller et eller andet, fortalte Jens Werner i "Til Middag Hos".
- Derefter ligger jeg egentlig bare og skriger om hjælp. Der er så nogle menesker som finder mig.
- Jeg kunne fornemme, at de får mig op at stå - jeg er ved bevidsthed. En af mændene, der hjælper, sætter mig ind i sin bil. Jeg kan ikke stå ved egen kraft og kan mærke, at det her bare bliver værre og værre, fortalte dansedommeren yderligere.
Meget hurtigt efter ulykken ankom der en akutlæge til ulykkesstedet.
- Når man er i en form for livsfare, så skal det gå hurtigt. Så akutlægen kommer, og jeg ryger ind i ambulancen og får ting og sager ind her og der. Det, der var det værste, var, at familien skulle orienteres, men ikke af mig, men af en læge.
I dag er Jens Werner heldigvis ovenpå igen, men oplevelsen sidder altså stadig i kroppen på den 55-årige dansedommer.