Derfor gør Silas comeback i Vild med dans
Tiden heler alle sår – og nu har Silas Holst og TV2 endelig klinket skår.
– Pludselig gik det op for mig, at jeg faktisk savnede det. Og da de så ringede og spurgte mig, og kalenderen passede, sagde jeg ja, fortæller Silas Holst til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Seerne elsker Silas – og det er der ikke noget at sige til. I 2014 fik han og Sara Maria Franch-Mærkedahl, 38, hele Danmark til at måbe med denne ikoniske freestyle – og tog sejren. (Foto: Claus Poulsen)
Comebacket stod ellers ikke umiddelbart i krystalkuglen – før forrige sæson blev Silas vraget af TV2.
– Den der nonchalante besked, jeg har fået om, at ”Hov, vi glemte at ringe”, er mildest talt overraskende, lød det dengang fra en skarptunget Silas, som ellers havde ryddet kalenderen.
Nu er vinden dog vendt.
– Jeg glæder mig helt vildt. Der er både gamle kendinge og nye ansigter på holdet, vil jeg tro. Og så glæder jeg mig til at fyre den af på gulvet i en skæv salsa eller vanvittig pasodoble.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sammen med Malena Belafonte fortjente Silas sejren for ti år siden i 2009. Men det endte med 2.-pladsen – en placering, Holst har opnået hele tre gange. (Foto: Hanne Juul)
– Og til at lave noget skæg og ballade efter fem år med meget struktureret arbejde, fortæller Silas om sin genvundne ”Vild med dans”-familie.
Silas Holst drømmer ikke om filmroller
Kollektivet kører
Familie er der ellers nok af i forvejen.
Datteren Maggie My på fire år, sønnen Bob Jones på to, børnenes mor Louise Mahnkopf og Silas’ eks Johannes Nymark bor stadig under samme tag i regnbuevillaen i Brønshøj.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Familien bakker op. Og mon ikke vi får både Louise Mahnkopf, 36, Maggie My, fire, og kæresten Nicolai Schwartz, 32, at se i studiet til efteråret? (Foto: Thomas Laursen)
Også selv om alle tre nu har hver deres kæreste – for comebackdanserens vedkommende den 32-årige Nicolai Schwartz.
Silas smider kærestekiloene
En farverig flok, vi utvivlsomt også kommer til at nyde synet af, når rumbaen ruller til september.