
Eddie Skoller dybt berørt: Savner Bent
Sangeren og entertaineren Eddie Skoller og komponisten Bent Fabricius-Bjerre var særdeles tætte venner.
De to spillede tennis og spiste sammen hver uge, og Skoller bor sågar i det hus, som Fabricius-Bjerre tidligere havde som bolig i 37 år. Gennem årene har de fulgt hinanden, helt indtil ”Matador”-hitmageren gik bort den 28. juli, efter kort tids sygdom, 95 år gammel.
Derfor er tabet af vennen også svært for Eddie Skoller.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Eddie Skoller, 76, var til koncert i Tivoli lørdag aften sammen med sin smukke hustru, Dorrit Elmquist. (Foto: Thomas Laursen)
– Jeg savner ham, og jeg vil savne ham, så længe jeg lever, fortalte Eddie Skoller til SE og HØR, da han og hustruen Dorrit Elmquist var til koncert i Tivoli lørdag aften.
I DR’s mindeprogram ”Tak for musikken” fortalte Skoller, at Fabricius-Bjerre var god at sparre med.

– Jeg så meget op til ham, og jeg spurgte ham til råds, når jeg var i tvivl om noget. Og han svarede altid meget ærligt og ikke altid det, jeg håbede på, han ville svare (…).
Artiklen fortsætter under billedet ...

Bent Fabricius-Bjerre og Eddie Skoller var nære venner gennem mange år.
Hver uge spillede de tennis og spiste sammen. (Foto: Thomas Laursen)
Jeg lyttede meget til ham, han var et meget åbent menneske.
I samme program fortalte Skoller desuden, hvordan Bent var som ven:
– De fås ikke meget bedre.

Fabric’ liv i billeder: Verdens bedste Bent
