Hit-Fabric’en Bent: Melodiernes mester
Sku’ det være et hit?
Bent Fabricius-Bjerre komponerede aldrig melodier af sig selv – alt var bestillingsarbejde, som der til gengæld var så rigeligt af.
Og man forstår hvorfor.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Ritzau Scanpix)
“Dam! Dam-dam-dam-dam.”
De findes, men de er ganske få – danskerne, der ikke kan nynne eller fløjte med på Bents legendariske titelmelodi til lige så legendariske “Matador”. I erindringen virker den måske melankolsk, men melodien er faktisk skrevet i dur. Fænomenalt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Rolf Konow)
Der måtte noget schwung til, når tre stratenrøvere skulle præsenteres for danskerne i 1968.
Erik Balling syntes dog ikke, der var helt nok af netop dét i Bents første udgave, så de to gik på bar og fandt her Papa Bues Viking Jazz Band, som gav Fabric’ finurlige melodi den helt rigtige lyd af: Olsen-Banden.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Thomas Laursen)
– De laver sjov med mig, tænkte Bent, da der kom bud fra Amerika om en Grammy-nominering i kategorien “Best rock’n’roll recording” i 1962.
Så den knap 40-årige dansker blev hjemme fra prisuddelingen “over there”.
Men den var god nok – “Alley Cat” spankulerede sig fra baggården til stjernerne og hev Grammyen hjem.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Hanne Juul)
Bents bedste:
“Nattens sidste cigaret”, 1959
“Forelsket i København”, 1960
“Alley Cat”, 1962
“Jeg sætter min hat, som jeg vil”, 1967
Musikken til “Olsen-Banden”, 1968-2001
Titelmelodien til “Bjergkøbing Grand Prix”, 1975 – som i 1999 hittede for den norske trio Multicyde med “Not For The Dough”
“Pusterummet”, 1976
Titelmelodien til “Matador”, 1978
Jinglen til det danske “Jeopardy!”, 1995
Introen til “Go’ morgen Danmark”, 1996
“Jukebox”, 2004
… og mange, mange flere.
“Nu’ det weekend og så ska’ vi rigtigt ud at drikke os fulde ...”
Midt-90’ernes Tæskeholdet på P3 med Casper Christensen og Jan Gintberg i front omskrev kækt Bents hit “Pusterummet”, som oprindeligt blev lavet til et hyggeprogram med Otto Leisner som vært – og mesteren selv ved flyglet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Claus Poulsen)
Ka’ I høre mig?
Unge Fabricius-Bjerre droppede en akademisk uddannelse og tog i stedet på Musikkonservatoriet – og tak for det.
Bent Fabricius-Bjerres sidste ord: Afslører detaljer om sin egen bisættelse
For jo, Bent – vi kan høre dig – og din musik lever for evigt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: SE og HØR)
Utallige gange har Lise Nørgaard, 103, takket Bent for at gøre hendes “Matador” endnu bedre – med melodien over dem alle.
Trist Anne Fabricius-Bjerre: - Vi vil savne Bent frygteligt
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Jesper Sunesen)
Siw Malmkvist og Henning Moritzen blev forelsket i København i 1960-klassikeren.
Vi andre blev forelsket i melodien – skrevet af … ja, hvem ellers?
(Foto: Ritzau Scanpix)
Sikke et liv: De kendtes farvel til Bent Fabricius-Bjerre