Kendte21. februar 2024

Efter skilsmissen: Gisele Bündchen er faldet for brasiliansk jiu-jitsu-underviser

Den brasilianske model Gisele Bündchen har været smaskforelsket i sin nye fyr siden i sommer, lyder det fra en kilde tæt på parret
Gisele Bündchen har tidligere dannet par med NFL-stjernen Tom Brady.
Gisele Bündchen har tidligere dannet par med NFL-stjernen Tom Brady.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Gisele Bündchen sætter ord på mors dødsfald

Den 43-årige Gisele Bündchen har fundet kærligheden på ny.

Det er efterhånden et stykke tid siden, det kom frem, at den brasilianske model valgte at lade sig skille fra NFL-stjernen Tom Brady, og nu lader det til, at den forhenværende Victoria's Secret-stjerne har fundet sig en ny flamme.

Hun er nemlig faldet pladask for jiu-jitsu-underviseren Joaquim Valente, og ifølge People har parret faktisk været kærester længe.

– De har været kærester siden juni. De tager det stille og roligt. De startede med at være gode venner. Hun er meget privat omkring det her og ville gerne have, at det var hemmeligt så længe som muligt, siger en kilde til det amerikanske sladdermagasin.

Gisele Bündchens kæreste spottet i januar, hvor han gik en tur med modellens hund.
Gisele Bündchens kæreste spottet i januar, hvor han gik en tur med modellens hund.
 Foto: MEGA

– Joaquim er en skøn fyr. Han er nede på jorden, flink og inspirerende. Gisele var meget tøvende omkring dating efter skilsmissen. Det har været meget naturligt for hende at være kærester med Joaquim.

En af de ting, der angiveligt skulle have tiltrukket den succesfulde model til jiu-jitsu-læreren er, at de begge har samme nationale afstamning.

– De kommer fra lignende baggrunde. De forlod begge Brasilien, da de var meget unge. De skabt vidunderlige liv for dem selv i USA. De elsker begge Miami, men elsker også at rejse. De nyder begge en sund livsstil.

Parret har senest været på en romantisk tur til Costa Rica. En destination, som de har besøgt som flere gange.

Gisele blev spottet i selskab med Joaquim første gang i november i 2022 kun en måned, efter det kom frem, at Gisele og NFL-spilleren Tom Brady havde valgt at gå fra hinanden efter 13 års ægteskab.

De har sammen børnene Benjamin Rein på 14 og datteren Vivian Lake på 11. Tom Brady, der er 46, har desuden sønnen Jack på 16 fra et tidligere forhold.

Sponsoreret indhold