Efter skilsmisserygter er fans sikre: Joe Jonas deler "beviset" på Instagram
LÆS OGSÅ: Joe Jonas og Sophie Turner skal skilles: Er dette årsagen til bruddet?
Den har stået på masser af kendisbrud i år, og for få dage siden så det ud til, at den 34-årige Joe Jonas og den 27-årige Sophie Turner også var røget i svinget sammen med blandt andre Britney Spears, Sophia Bush, Kelis og Bill Murray samt Sofia Vergara og Joe Manganiello.
Flere amerikanske medier kunne nemlig søndag rapportere, at Jonas Brothers-musikeren og "Game of Thrones"-stjernen skal skilles, og at parret angiveligt har haft "seriøse problemer" i mere end seks måneder.
Fans var da også helt overbeviste om, at der var hold i rygterne, efter Joe Jonas delte et billede af sig selv og sine brødre på Instagram, hvor han ikke bar sin vielsesring.
Det blev heller ikke meget bedre af, at Sophie Turner ikke dukkede op til en Jonas Brothers-koncert, for så kunne der jo sådan set ikke herske nogen tvivl om, at parret var rykket til splitsville.
Men nu har piben altså fået en anden lyd.
For ikke nok med at Joe Jonas forleden sørgede for at optræde med sin ring på, da han søndag gik på scenen i den amerikanske by Austin, så blev Sophie Turner spottet danse med sin svigerinde Priyanka Chopra blandt publikum.
Og tirsdag valgte Joe Jonas at dele et opslag med sine 12,6 millioner følgere på Instagram, hvor han lader til at slå én ting fast: Parret skal ikke skilles (eller hvad?).
- I har allesammen fået den her mand til at dele et enkelt billede af sig selv med sin ring på, forid der er alle de her rygter på internettet, skriver en følger i opslaget og slutter med et godt gammeldags lmao (laughing my ass off, red.).
- Rygterne manet til jorden med ét perfekt foto. Medierne bliver nødt til at slappe af, skriver en anden.
- Du er den mest ikoniske mand nogensinde, skriver en tredje.
Hustruen Sophie Turner har endnu ikke delt noget opslag, der hjælper med at dræbe skilsmisserygterne, men det er trods alt kun seks uger siden, at hun delte et billede af sig selv og Joe på vej til koncert.
Joe Jonas og Sophie Turner har sammen to døtre. Parret blev kærester i 2016, og i 2019 blev de gift - både i Las Vegas og senere i lidt mere glamourøse omgivelser i Frankrig.
Se Joe Jonas opslag her: