Elon Musk om sit forhold til Amber Heard: - Det var brutalt
LÆS OGSÅ: Johnny Depp vs. Amber Heard: Endelig bryder Elon Musk tavsheden
Den 52-årige Elon Musk er en travl mand.
Han jonglerer både SpaceX, Tesla, Neurolink, X, og så er han far til intet mindre end ti børn med tre forskellige kvinder.
Senest har der været drama med den 35-årige sangerinde Grimes, der er mor til tre af Elons børn. Et drama, som hun flittigt har delt ud af via sin profil på det sociale medie X.
Og de intense, rodede forhold er bestemt ikke noget nyt for Elon.
Det bekræfter den nye biografi "Elon Musk" af Walter Isaacson, hvor den excentriske forretningsmand sætter ord på sit tidligere forhold til den 37-årige "Aquaman"-stjerne Amber Heard.
Det sker i kapitlet "Ustabile forbindelser", hvor også Amber Heard selv kommer til orde.
Ifølge bogen blev Musk først særligt interesseret i Hollywood-stjernen efter at have set filmen "Machete Kills" i 2013. Et år senere mødtes de, da Heard besøgte SpaceX-virksomheden.
De begyndte dog først at danne par et par år senere, da Heard var blevet skilt fra skuespiller Johnny Depp.
Men det har altså ikke været en dans på roser, hvis man skal tro både Elon selv og lillebroren Kimbal Musk.
- Det var brutalt, siger Elon Musk i biografien, mens Amber Heards ord er noget mere symbolske.
Hun siger nemlig, at hun stadig elsker sin ekskæreste "enormt meget" og tilføjer:
Giftige kvinder
Elons 50-årige bror afslører, at han synes, det er "meget trist", at Elon har en tendens til at "forelske sig i de her mennesker, som er virkelig lede mod ham".
- De er smukke, det er der ingen tvivl om, men de har en mørk side, og Elon ved, at de er giftige, siger Kimbal Musk.
Elon Musk har i et interview med Rolling Stone udtalt, at romancen med den smukke skuespillerinde "gjorde meget ondt", da han var virkelig forelsket i hende.
- Elon og jeg havde et smukt forhold, og vi har et smukt venskab nu. Et der var baseret på vores kerneværdier., lød det i december 2018 fra Amber Heard til The Hollywood Reporter.
- Intellektuel nysgerrighed, ideer og samtale, en delt kærlighed for videnskab. Vi fandt bare sammen omkring mange ting, der taler til, hvem jeg er indeni. Jeg har så meget respekt for ham.
Ifølge Amber Heard og Elon Musk blev de først kærester i maj 2016, hvorefter de slog op i august 2017 og igen begyndte at se hinanden i januar 2018.
"Elon Musk" af Walter Isaacson udkommer i dag den 12. september på forlaget Gutkind.