KendteI går

Elvira Pitzner skjuler baby: - Der er mange mærkelige mennesker

Diamantdatteren har taget en stor beslutning om ikke at vise sin datters ansigt på sociale medier. Nu fortæller hun årsagen
Diamantdatteren fortæller om den smertefulde fødsel på Instagram.
Diamantdatteren fortæller om den smertefulde fødsel på Instagram.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner afblæser krig

At være et offentligt ansigt har ofte mange goder.

Det kan dog også bringe flere dårlige ting med sig, hvis man spørger diamantdatteren Elvira Pitzner.

Af samme årsag har hun også taget et valg om at gemme datterens ansigt på sine sociale medier.

- Jeg føler en enorm trang til at beskytte hende. Der er mange mærkelige mennesker derude og med en stor platform følger et stort ansvar, skriver hun på en Instagram-story.

- Ikke et sted for børn

For knap to uger siden blev hun mor til sin lille datter Sophia, og selv om hun af ren stolthed har lyst til at vise hende frem, så har hun forinden gjort sig gjort sig mange overvejelser om datterens eksponering.

- Jeg synes ikke, internettet er et sted for børn, og jeg vil også gerne give hende muligheden for selv at vælge en dag, om hun vil være en del af det eller ej. Samtidig er det selvfølgelig ambivalent for hun er så smuk og sød, at jeg har lyst til at dele hende.

Til trods for at stoltheden er enorm, så er der ingen tvivl om, at diamantdatteren er fastbesluttet. Alligevel har hun ikke planer om at kigge skævt på andre, hvis de vælger at gøre det modsatte.

- Jeg dømmer dog heller ikke andre, der vælger at dele billeder af deres babyer – vi skal alle hav lov til at mærke efter og gøre det, der føles rigtigt for os.

Sponsoreret indhold