Kendte16. maj 2021

Endnu en "Bridgerton"-serie på vej

Så er der godt nyt til alle "Bridgerton"-fans. Endnu en serie i det populære univers er nemlig på vej
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bridgerton_0.png
 Foto: Netflix

Den første såkaldte spinoff-serie i "Bridgerton"-universet er på vej.

Streaminggiganten Netflix vil i samarbejde med produktionsselskabet Shondaland producere endnu en af slagsen, og det er måske ikke så underligt, eftersom "Bridgerton" er en af de mest populære Netflix-serier til dato.

Det skriver Deadline.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bridgerton_102_unit_00767r.jpg
 Foto: Liam Daniel/Netflix

Den nye "Bridgerton"-serie skal handle om dronning Charlotte. (Foto: Netflix)

Den kommende serie bliver en prequel, hvilket betyder, at den foregår forud for de hændelser, der finder sted i den originale "Bridgerton"-serie.

Shonda Rhimes var executive producer på den oprindelige "Bridgerton"-serie, men skrev aldrig selv et afsnit, så der er sandsynligvis masser af Shonda-fans, der vil se frem til afsnit skrevet af tv-dronningen.

Prequel-serien vil desuden handle om en yngre version af en helt særlig fanfavorit af en karakter, og ingen ringere end Shonda Rhimes ("Greys hvide verden") skal skrive serien.

Serien vil følge dronning Charlottes historie, og det bliver særligt spændende, fordi den karakter er opfundet i forbindelse med Netflix-serien og er altså ikke en del af den oprindelige bogserie skrevet af Julia Quinn.

- Mange seere havde aldrig hørt om dronning Charlottes historie, før "Bridgerton" bragte hende ind i den verden, og jeg er meget glad for at den her nye serie, vil brede hendes historie og "Bridgerton"-universet endnu mere ud, lyder det fra Bela Bajaria, der er direktør for global TV hos Netflix.

Sponsoreret indhold