Er dette beviset? Joe Exotic klar til benådning fra Trump
Det er ved at være lige oppe over, hvis den afgående Donald Trump skal nå at redde Joe Exotic fra de tilsyneladende ret horrible forhold i fængslet.
Ikke desto mindre er folkene bag den excentriske ”Tiger King” så sikre på en benådning og løsladelse i 11. time, at der lige i øjeblikket er kørt en limousine i stilling foran fængslet Oklahomas Grady County Jail, så den 57-årige Joseph Maldonado-Passage kan blive hentet i stil.
Det skriver britiske Mirror.
Det er reporter på den lokale tv-station i Oklahoma City, Perris Jones, der på Twitter kan dokumentere den ventende bil.
Den skulle ifølge ham stå klar en lille kilometer fra fængslet.
Håret skal sidde
Udover den store sorte limo, har Joes team desuden sikret sig, at der står en frisør og make up-artist klar, hvis benådningen skulle komme fra præsident Trump.
Ligesom der desuden vil være en læge klar til at tjekke op på Joe’s fysiske såvel som psykiske helbred efter tiden bag tremmer.
Mens Exotic afsoner, er dronningen af cool cats'n' kittens - hans rival Baskin - blevet lidt af en kendis. Her er hun på vej til træning under "Danving with the stars" (Foto: Mega)
Dog lyder det som om, at udseendet er vigtigst.
”Han fortæller, at Joe ikke vil ses af nogen, før hans hår er ordnet,” lyder beskeden fra den ledende advokat i Team Tiger ifølge reporteren.
- Jeg er helt overbevist om, at vi får den i morgen. Vi har arbejdet meget hårdt for det, skulle han siden havde sagt til stationen KOCO 5.
Fest med pizza og burger
Eric Love, der har stået i spidsen for kampagnen, der skulle sikre Joe Exotic løsladelse, fortæller desuden til Metro, at der er planlagt en stor fest for Tigerkongen, hvis han skulle være så heldig at komme på fri fod inden længe.
Planen er at fejre friheden med pizza, bøffer og McRib fra McDonald’s.
Joe Exotic afsoner en dom på i alt 22 år for både planlægning af et lejemord på ærkefjenden Carole Baskin, samt for overtrædelse af dyreloven.
Han blev kendt skyldig i januar 2020.
Ifølge flere amerikanske medier planlægger Donald Trump at underskrive over 100 af disse benådninger onsdag morgen, for han skal overlade kontoret til Biden, så selvom det lyder som en forhastet tilgivelse i sidste øjeblik, er det ikke usandsynligt, at Trump hiver Exotic ud af brummen.
På listen over potentielle benådninger står også rapper Lil Wayne, der for nylig erkendte sig skyldig i ulovlig våbenbesiddelse.
Indsættelsen af Joe Biden sker natten til torsdag dansk tid.