Kendte15. august 2019

Familie angrebet af bidsk ulv: - Han var dækket af blod!

En amerikansk familie på to voksne og to børn blev på dramatisk vis angrebet af en hidsig ulv, mens de sov i deres telt i en canadisk nationalpark. Det var formentlig kun takket været en anden mands resolutte indgriben, at overfaldet ikke endte fatalt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/67696103_10220663614124497_1023232819620478976_n.jpg
 (Foto: Privat)

En amerikansk forældrepar og deres to små børn blev på dramatisk vis angrebet af en arrig ulv, mens de sov i deres telt i den canadiske nationalpark Banff.

Det gruopvækkende angreb fandt sted fredag ved midnatstid, mens Elisa og Matt Rispoli samt deres to små børn lå og sov i deres telt i Rampart Creek Campground i nationalparken.

Havde det ikke været for en hurtig indsats fra en ung mand, der sov i et andet telt lige i nærheden, kunne angrebet meget vel være endt fatalt.

Det skriver News.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/67696103_10220663614124497_1023232819620478976_n.jpg
 (Foto: Privat)

Matt og Elisa samt deres to børn blev angrebet af en ulv. Foto: Privat

Den unge mand, Russ Fee, fortæller, at han vågnede ved paniske skrig, der kom fra et andet telt. Han kunne høre en mand og en kvinde råbe om hjælp.

- Jeg smed mine sko på. Jeg hoppede ud af teltet og løb imod dem, mens jeg sådan råbte ”Jeg er her, jeg er her! Hvad er der galt?, fortæller Russ ifølge News til Calgary Eyeopener.

Russ, der stammer fra Calgary i Canada, forventede at finde to “meget skræmte forældre”, der ikke kunne finde deres børn. I stedet blev han mødt af et syn, der nærmest var mere rædselsvækkende:

Familiens telt var revet itu, og ud ad teltets åbning kunne han se bagenden af en enorm ulv. Familien var blevet angrebet af det store dyr – hvilket kun yderst sjældent sker i den canadiske vildmark.

Den havde nu sat sine sylespidse tænder i Matt og forsøgte at hive ham ud af teltet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-08-15_kl._14.06.54.png
 (Foto: MEGA)

Der lever mange ulve i Banff National Park, men de angriber yderst sjældent mennesker. Arkivfoto: MEGA

Russ kunne tydeligt fornemme, hvad ulven havde gang i.

- Den var stor nok til, at jeg med det samme vidste, hvad det var. Lidt mærkeligt eftersom jeg kun har set en ulv i zoo før. Den var bare så meget større end nogen hund, jeg nogensinde har set, fortæller Russ.

- Jeg blev ved med at løbe imod den, mens jeg bankede med min lanterne på dens hofte… ligesom jeg bankede på en dør.

Ulven slap grebet om Matt i teltet og fik i stedet øje på Russ. Inden den satte tænderne i ham, var Matt dog kommet ud af teltet – dækket af blod efter angrebet.

Både Russ og Matt råbte og skreg så meget, at ulven til sidst tog flugten.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-08-15_kl._14.07.39.png
 (Foto: MEGA)

Banff National Park tiltrækker hvert år tusindvis af turister. Foto: MEGA

Elisa har selv fortalt om den hårrejsende oplevelse på Facebook. Her kalder hun oplevelsen som noget, der er taget ud af en vaskeægte ”gyserfilm”, og hun tilføjer, at Russ nærmest virkede som en skytsengel, der blev sendt fra himlen.

- Jeg lagde min krop ovenpå vores børn. Ulven begyndte at trække Matt væk, mens jeg trak i hans ben for at få ham tilbage. Jeg kan ikke – og tror aldrig jeg kommer til – at kunne beskrive rædslen, fortæller Elisa.

Matt blev efterfølgende kørt på hospitalet, hvor han blev behandlet for skrammer og dybe bidsår på hænder og arme.

Ulven blev dræbt den følgende dag af jægere.

Sponsoreret indhold