Kendte19 timer siden

Familie, fest og fin form: Jørgen Olsen er still going strong

De private favoritter og fede koncerter fylder musikeren med glæde, når han ser tilbage på sit trekvarte århundrede – og han er fortsat i fuld vigør
Den glade fødselar har ingen kvaler over at fylde 75 år – tværtimod fyldes han med glæde, når han ser tilbage.
Den glade fødselar har ingen kvaler over at fylde 75 år – tværtimod fyldes han med glæde, når han ser tilbage.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Jørgen Olsen mindes Eddie Skoller med skøn penishistorie

Der er stadig masser af smil i øjnene og lune i blikket.

Og stemmen er lige så varm og skøn som altid, da SE og HØR besøger Jørgen Olsen.

Lørdag 15. marts 2025 fylder han 75 – og har oplevet mere, end han havde turdet håbe, da han var knægt og boede i Odense.

– Jeg synes, jeg har oplevet så meget – og når jeg tænker på det, så er jeg meget, meget taknemmelig. Og hvis jeg dør i morgen, så vil jeg sige tusind tak for turen, lyder det fra Grand Prix-kæmpen.

Snyd med tallene ændrer ikke på dåbsattesten.
Snyd med tallene ændrer ikke på dåbsattesten.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Det betyder dog langtfra, at livsmodet ikke fortsat er intakt.

– Jeg har ingen direkte skavanker, så det er faktisk meget dejligt at prøve at blive 75, siger Jørgen med et smil.

Siden han var 15, har det været musikken, der har fyldt hans liv.

Det gør den stadig, men han nyder også at slappe af med sin kone, deres to børn og fire børnebørn, som ubetinget er hans private guld.

– Det, at jeg i 1968 bliver forelsket i en pige, og at vi har holdt sammen i så mange år. Det er jo fantastisk! erklærer Jørgen Olsen om kærligheden til hustruen Lena.

De 75 år er ikke det eneste,  Jørgen  kan fejre.
De 75 år er ikke det eneste, Jørgen kan fejre.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Deres kærlighed blev først til døtrene Line og Marie, som begge har fået to børn, som har gjort Jørgen og Lena til mormor og morfar til fire børnebørn, der er mellem fem og 12 år.

– Når de har brug for at snakke med nogle fornuftige mennesker, så kommer de ud til mormor og morfar, lyder det fra den stolte ”besse”.

Det er også dem, han skal fejre fødselsdagen med i første omgang.

Og så selvfølgelig lillebror ”Noller”.

– Det kan jeg love. Jeg bliver helt rørt, når vi snakker om ham. Han får det fineste sæde til fødselsdagsfesten, hvor den nærmeste familie kommer.

Vi skal på restaurant og spise frokost, hvor vi får vores eget lokale til 12 personer, lyder det fra fødselaren.

Den glade fødselar elsker at bruge tiden aktivt.
Den glade fødselar elsker at bruge tiden aktivt.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Bagefter tager de hjem i privaten, hvor børnebørnene støder til – og sørger for underholdningen.

– Så har jeg spurgt dem, om de kunne lave et teaterstykke. Og så kan de jo så lave grin med den gamle morfar, siger Jørgen.

Til sommer rejser han sammen med sin Lena og deres arvinger på ferie til Grækenland.

– Jeg drømmer om, at vi holder en fest dernede og vores venner også kommer derned, siger han.

Musikeren bruger stadig meget tid med sine guitarer og her er en af dem, der er fyldt med minder.
Musikeren bruger stadig meget tid med sine guitarer og her er en af dem, der er fyldt med minder.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Nu uden ”Nolller”

For fremtiden har Jørgen også planer om både med familien, ferier og sommerhuset på Fyn.

Men også for musikken.

– Jeg har lige skrevet en ny sang. ”Woman, I need your loving”, siger musiksmeden.

Og så er han også begyndt at optræde igen sammen med to musikere, efter han måtte erkende, at det ikke længere blev med brormand ”Noller”, som blev ramt af en tumor i hjernen.

– Det er sammen med en guitarist og en keyboardspiller. Det har været den rene lykke. Vi har lavet fire optrædener, og folk er ellevilde, jubler Jørgen Olsen.

Som i ”Smuk som et stjerneskud”-vinderteksten er han stadig fyldt med ”drømmen af, at lykken varer evigt”, men han ved også, at der ingen garantier er.

– Selvfølgelig bliver døden til noget. Ja, der kan måske gå 10 år, og der kan gå to dage.

Det handler om ikke at blive syg – og det kan man ikke gøre for.

Man kan selvfølgelig spise lidt mindre – og motionere, men ellers handler det også om, at man er glad for livet.

Og det kan jeg love dig for, at jeg er!

Sponsoreret indhold