Familien reagerer på Bent Mejdings død: – Åbnede sin dør, da jeg havde det værst
LÆS OGSÅ: Bent Mejding er død: - Jeg er fuld af sorg og tårer
Tirsdag aften har Susse Wold afsløret på Instagram, at hendes livspartner gennem 53 år, Bent Mejding, er død.
- Jeg er fuld af sorg og tårer, men også af dyb taknemmelighed over, at jeg i 53 år har været så heldig at være gift med min livsven, min elsker, min samarbejdspartner og min beskytter. Betingelsesløs kærlighed har jeg fået hver eneste dag.
Nyheden kommer som noget af et chok.
På Facebook har Bent Mejdings søn Lars reageret.
Her deler han et dejligt billede af far og søn, og sender i den forbindelse smukke ord afsted mod sin far.
- Min dejlige, kærlige, elskede far er død i nat. Han har altid været der som en fast støtte i mit liv og åbnede sin dør, da jeg havde det værst.
- Han vil være i mig resten af livet – jeg er stolt og taknemmelig.
Også Susse Wolds søn Christian, som i den grad betragtede ”Matador”-stjernen som sin far, har også delt nogle ord.
Her skriver han, at Bent Mejdings bortgang skete ”uden smerter eller frygt”.
- Vores far er fløjet herfra. Det skete uden smerter eller frygt, men kun med kærlighed og ro. Mine forældres kærlighed varer ved.
- Vi bærer ham i os.
Den folkekære skuespiller og instruktør lagde heller aldrig skjul på, at han også betragtede Christian Mørk som sin søn.
Bent Mejding blev 87 år.