Kendte6. maj 2019

Farvel og tak: Gilli forlader Danmark

Ghettokunstneren Gilli har leveret hit på hit i mange år efterhånden. Det har tilsyneladende fyld hans bankkonto godt op, og nu vælger hitmageren at forlade Danmark og flytte til udlandet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180512-121708-l-1920x1178we.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Med hits som "Rica", "Orale" og "Planer har Gilli i den grad givet danskerne musik i øregangen. Og at dømme ud fra hans Instagram-profil ser hitmageren med det borgelige navn Kian Rosenberg ud til at tjene rigeligt med penge.

I hvert fald poserer rapperen og sangeren jævnligt med dyre biler og stakkevis af pengesedler. Udover at bruge penge på dyr champagne kan Gilli tilsyneladende også finde ud af at spare op.

I hvert fald afslører han i et nyt, sjældent interview i podcasten "Uden Filter", at han har planer om at flytte sydpå. "Kiko" bliver interviewet af de to værter, som har fået ghettostjernen foran mikrofonen til en snak.

Artiklen fortsætter under billedet...

Og man må sige, at det er en særdeles ærlig Gilli, som i mere end et kvarter taler ud om sin karriere, pengene og mange andre ting. Herunder afslører han også sine planer for, hvor han vil bosætte sig.

Hvis nogen af hitmagerens mange fans skulle håbe på, at Gilli bliver boende her i Danmark, bliver de slemt skuffede. Rimsmeden har nemlig tænkt sig at forlade hans fødeland inden for den nærmeste fremtid.

- Jeg er i gang med at flytte til Spanien, afslører Gilli, da snakken falder på hans kommende bopæl i podcasten "Uden Filter".

Ifølge den storhittende fyr fra Vestegnen er den forestående flytning altså tæt på at blive til virkelighed. Han har allerede sørget for at få flere detaljer på plads.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Jeg har et CPR-nummer derovre. Jeg har det hele, lyder det fra Gilli, som altså snart skifter det tvivlsomme danske vejr ud med sydens sol i Spanien.

Rapperen har allerede været meget i Spanien, har man kunnet se på hans Instagram-profil. Men nu bliver de mange smutture og ferier altså gjort mere eller mindre permanent.

- Jeg har lejet et hus i lang tid, men nu vil jeg gerne købe et hus dernede. Jeg vil gerne bo der, slår Gilli fast.

Se hele interviewet med Gilli i "Uden Filter" her:

Sponsoreret indhold