Kendte15. januar 2020

Fattige ingen adgang: Caroline Fleming besat af rigmænd

Caroline Fleming har en svaghed for mandfolk med masser af penge på kontoen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caroline_fleming_1_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Der findes masser af teorier om, hvorfor man bliver forelsket:

Smilet, stemmen, humoren, hænderne, lugten, glimtet i øjnene.

I tv-baronessen Caroline Flemings tilfælde tyder meget også på, at hun falder for mænd med en stor pengepung.

Når man lader blikket vandre ned over listen med den 44-årige eksmodels scoringer, så er der påfaldende få langturschauffører, vinduespudsere og butiksansatte iblandt. Ja, faktisk er der slet ingen.

Formue på 35 mio. kr.

Det seneste trofæ, 49-årige Carsten Friis, som ejer skobutikken Billi Bi, lever helt op til Carolines forventninger om, at mænd skal have mere end almindelig dækning på kreditkortet.

Carsten Friis bor i en 300 kvadratmeter stor ejendom på Vedbæk Strandvej – skråt over for kronprinsens ven Jeppe Handwerk.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/carsten_friis_mho.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Carsten Friis ved om nogen, at Caroline ikke er til mænd, som går i små sko. Her ses han ved premieren på "Tarzan", hvor Caroline også var til stede med sin og ekskæresten Nicklas Bendtners søn, Nicholas. (Foto: Martin Høien)

Villaen købte han i 2011 for 16.750.000 kroner, og i dag skylder han omkring otte millioner kroner i ejendommen.

Carsten Friis ejer Wiwa Holding ApS, der er medejer af skomærkerne Fransi og Billi Bi samt investeringsselskabet Herskind. Sidste år havde Wiva Holding et overskud på 4,8 millioner kroner, mens formuen i selskabet er på næsten 35 millioner kroner.

Caroline-stiletter

For en tidligere baronesse fra et gældsplaget slot på Tåsinge er det svært ikke at blive forelsket i en formue i den størrelse.

Og Caroline har da også benyttet sig af muligheden for at lukrere på Carstens evne til at sælge fodtøj.

På Billi Bis hjemmeside kan man købte stiletter i model Caroline Fleming til 1.400 kroner.

Tv-baronessen er vant til en vis standard, både når det gælder sko, adgang til penge og mænd. Hun er opvokset på Valdemars Slot på Tåsinge som datter af en baron.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/caroline_fleming_6.jpg
 (Foto: Aller Media)

Ind imellem de rigtig rige er der blevet flirtet med de almindeligt velhavende – her med den tolv år yngre Christian Hostetter. (Foto: Aller Media)

Caroline Elizabeth Ada Iuel-Brockdorff, som hun oprindelig hed, lagde stærkt ud med sine velhavende erobringer, da hun i 2001 giftede sig med Rory Fleming, der er nevø til manden, der opfandt James Bond. Rory tilhører en af Storbritanniens fire rigeste familier.

Han og Caroline blev skilt i 2008, men de nåede at få to børn sammen, og derfor har Rory sørget for, at Caroline og børnene siden skilsmissen har kunnet bo på de dyreste adresser i London.

I prinsens villa

For et år siden flyttede Caroline og børnene til Danmark, og nu bor de i prins Joachims villa i Klampenborg.

Faderen til Carolines tredje barn, fodboldspilleren Nicklas Bendtner, glimter også som en diament på Carolines trofæliste.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nicklas_bendtners_damer_mr4.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Caroline og nu 31-årige Nicklas Bendtners forhold holdt kun et par år – selv om han havde penge nok. (Foto: Mikael Rieck)

Nicklas Bendtner har spillet for nogle af verdens bedste fodboldklubber. Og selv om han har lavet masser dumheder og brugt enorme mængder af penge, så har han gennem sin karriere tjent flere hundrede millioner kroner, hvilket har gjort ham til en velhavende herre.

Bendtners formue passer helt ind i Caroline-skabelonen på den perfekte mand.

Forholdet til Bendtner holdt kun i et par år og sluttede i 2011.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/caroline_fleming_4_0.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Caroline snuppede lige finansmanden Hervé Larren, men forholdet holdt ikke, fordi han bor og har børn i USA. (Foto: Martin Høien)

Fra 2016 til 2018 datede Caroline den franskfødte finansmand Hervé Larren, og nu er det Carsten Friis, som får tv-baronessens opmærksomhed.

Sponsoreret indhold