Føj! Bemærkede du den KLAMME gæst til Met Gala?
LÆS OGSÅ: Bar røv, bryster og kattekostumer: Se ALLE de vilde Met Gala-outfits
Det kan godt være, at megastjerner som Kim Kardashian, Kylie Jenner, Billie Eilish, Jennifer Lopez, Gigi Hadid, Roger Federer, Nicole Kidman og Idris Elba var på gæstelisten, da den store løber blev rullet ud natten til tirsdag i anledning af årets Met Gala.
Og selvom den ikoniske tøjdesigner Karl Lagerfeld blev hyldet i stor stil med alt lige fra kattekostumer til bar røv og bryster, så var det en overraskende gæst, der løb med opmærksomheden.
Noget så new yorker-agtigt som en kakerlak havde nemlig formået at snige sig ind blandt de fornemme hollywoodgæster, der alle var strømmet til Metropolitan Museum for at fejre årets største modefest.
Det ville ellers være synd at påstå, at de fremmødte fotografer manglede spændende emner at fotografere.
Den 27-årige Florence Pugh vendte eksempelvis hoveder ved at dukke op med et kronraget look, mens aftenens 73-årige værtinde, Anna Wintour, for første gang dukkede op med kæresten Bill Nighy.
Ikke desto mindre kastede fotograferne grådigt over den knasende gæst, der ikke overraskende blev en viral sensation på de sociale medier.
En video er blandt andet blev fanget af Getty Images-fotografen Kevin Mazur, der snapper billeder af den lille fyr - og så i øvrigt lige forsøger sig med at træde på den til sidst.
Det lykkedes da tilsyneladende også en eller anden at få taget livet af den stakkels kakerlak, der nok bare havde ønsket at nå hele vejen ind til kendismiddagen, der afholdes bag lukkede døre.
Variety kunne nemlig senere på aftenen meddele at "Met Gala Cockroach" var afgået ved døden. RIP.