For første gang: Kim og Pete kysser på Valentinesdate
Det er nok ikke helt nemt at lade kærligheden blomstre, når eksmanden lurer i kulissen, erklærer åben krig på de sociale medier – og sågar sender bunkevis af roser og specialedesignede køretøjer afsted mod Kim.
Men det lader alligevel til, at hun og den 28-årige ”SNL”-stjerne Pete Davidson formår at holde gang i romancen.
Som på deres date i forbindelse med Valentinsdag mandag.
Her var deres plan tilsyneladende romantisk middagsdate i New York City – og i den forbindelse fik fotograferne altså det første glimt af parrets kysserier.
Selvom de har datet siden oktober – og vi her fik set deres første on screen-kys i forbindelse med Kims medvirken i lørdagsunderholdningsprogrammet ”SNL” – så har vi kun set dem kramme og holde i hånd i offentligheden.
Humøret var højt, da Kardashian-stjernen ankom iført en stor blå jakke og en stram knold til den luksuriøse italienske restaurant Cipriani. Med sin unge komiker-date lige i hælene.
Selvom det er længe, vi har måtte vente på lidt offentligt kissemissen, så var parret allerede i sidste måned ret tætte på hinanden i en isbutik efter en biografdate.
Artiklen fortsætter under billedet:
Pete og Kim ankom sammen til den italienske in-restaurant. Senere tog de hjem for at se NFL-braget hos venner. (Foto: Ritzau Scanpix)
Tidligere denne måned fik vi så ”mærkatet” for første gang, da Pete Davidson i et interview direkte fra det drengede værelse kaldte Kim for sin kæreste.
Ifølge flere medier, herunder Page Six, fik de turtelduer selskab senere på aftenen af Kardashian-stjernens gamle venner, La La Anthony og Simon Huck, som de senere tog hjem til for at se Super Bowl-opgøret sammen.
Dramatik og roser
Det har ikke skortet på dramatik i Kim Kardashians liv for tiden. Og mon ikke også unge Pete har sit at slås med?
Den 41-årige megastjerne var som bekendt gift med rapperen i seks år, og sammen har de fire børn.
Til at starte med lod skilsmissen til at forløbe i fordragelighed, men en række uenigheder er opstået på det seneste - blandt andet er Ye godt utilfreds med, at datteren North er på TikTok.
Herefter kom balladen om Kanyes manglende invitation til Chicagos fødselsdag, før "Donda"-musikeren over den seneste weekend har erklæret ordkrig mod alle i Kim og Petes omgangskreds.
Artiklen fortsætter under billedet:
Allerede i november begyndte Pete og Kim at blive set sammen. Som her på endnu en af deres talrige restaurantdates i Santa Monica. Det er dog først nu, vi får et glimt af et kys.
(Foto: MEGA)
På trods af alt dette virker det dog, som om Kanye ville være villig til at "come running back", hvis Kim pludselig skulle slå dørene til Calabasas-palæet op igen.
Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man ser hans overdådige - og lettere upassende - valentinsgave til Kardashian.
Gad vide, hvad Pete Davidson mon tænker.