
Fortvivlet Anne Gadegaard skal føde 40 kilometer fra sit hjem: - Kan det virkelig være rigtigt?

LÆS OGSÅ: Anne Gadegaard tilbage i Danmark før tid: Vil gerne føde tæt på venner og familie
Det er grønlandske eventyr måtte slutte, fordi den tidligere barnestjerne ønskede at komme hjem til familie og venner - og ikke mindst fordi hun ønskede at føde barn nummer to i det danske.
Den 33-årige Gadegaard havde satset på, at fødslen skulle ske på Rigshospitalet, som var tilfældet, da hun i 2019 blev mor for første gang.
Men ak og ve - Anne Gadegaard kan lørdag fortælle sine mange Instagram-følgere, at det alligevel ikke kommer til at ske.

"Min første fødsel var på Rigshospitalet, og det var en rigtig dejlig oplevelse og meget trygt. Derfor har jeg set virkelig frem til, at der snart skulle komme noget ro på, og jeg blev registreret som fødende på Rigshospitalet," skriver hun i sit opslag og fortsætter:
"Men i dag fik jeg besked om, at jeg ikke kan føde på Rigshospitalet, og jeg skal derfor føde på Hillerød Hospital. Altså, et hospital, der ligger 40 kilometer fra min bopæl, hvor Rigshospitalet ligger fem minutter fra min bopæl."
Ifølge Anne Gadegaard skyldes afvisningen fra Riget, at hun er registreret sent i graviditeten, og der er derfor ikke længere plads på Østerbro-hospitalet.
Det har fået "Arabiens Drøm"-sangerinden til at dele sin store frustration og bekymring for, hvordan det eksempelvis skal lade sig gøre at komme frem til hospitalet, da hun og kæresten Christian ikke har en bil.
"Kan det virkelig passe, at jeg ikke kan komme til et hospital tættere på? Kan det virkelig passe, der intet er at stille op med det her system, som jeg skulle føle mig tryg ved, og som jeg havde glædet mig til at komme hjem til. Jeg er enormt ked af det lige nu og føler hele mit indre system er på overarbejde."
Barnestjernen danner par med kæresten Christian, som hun har været sammen med siden 2016.
I 2019 blev de forældre til datteren Filippa, som altså snart bliver storesøster.
Se hele Anne Gadegaards opslag her:
