Kendte23. oktober 2021

Gitte ude af ”Den store bagedyst”: - Ja, gudskelov for det

Det var en tydeligt mærket Gitte Bidstrup Østergaard, der i lørdagens udsendelse af DR-programmet kæmpede til det sidste i alle tre udfordringer stillet af kagedommerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gitte_den_store_bagedyst.jpg
 Foto: Carsten Mol, DR

Trods der ikke var de helt store fejl, mangler eller deciderede uheld hos den 63-årige Gitte Bidstrup Østergaard fra Brøndby, så var det lørdag alligevel tid for hende at vinke farvel til syv resterende amatørbagere i ”Den store bagedyst”.

- Ja, og gudskelov for det!, griner Gitte lettet, da SE og HØR fanger hende over telefonen.

Under lørdagens udsendelse får den gæve Gitte da også sagt en gang eller to, med et smil på læben vel og mærke, at niveauet er højt, og at hun har svært ved at følge med.

- Det var 100 gange sværere, end jeg havde forestillet mig. Måske fordi jeg er ubegavet, eller også fordi, jeg forsøgte at fortrænge det og i stedet tænkte, at der ikke var nogen grund til at bekymre mig om det, forklarer hun.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0614592.jpg
 Foto: DR

I jubilæumssæsonens andet afsnit stod deltagerne overfor den, for mange, skrækindjagende cropquembouche. Trods tårnet ikke var på sit højeste, levederne Gitte en fin udgave af vandbakkelsestårnet, der fik ros med fra dommerne. Foto: DR

Derfor er det heller ikke en ligefrem skuffet bagedyst-deltager, der er ked af at skulle ende sin tid og teltet og sige farvel til både bagedystvenner og chancen for det gyldne trofæ.

- Det har jo været skide sjovt og spændende, men jeg syntes, det var tid. Jeg havde ligesom fået oplevelse nok for den 25 øre.

Drømmen lever

Men trods det kun blev til fire lørdage i det aarhusianske telt ved Clausholm Slot, og hendes gule solskinshat ikke var nok til at få hende over målstregen.

Så føler Gitte alligevel, at hun har fået en masse ud af at være med. At bage kage hver dag fra morgen til aften og være ”smurt ind i kagecreme” er dog ikke, hvad hun drømmer om nu. At skabe fred i verden er fortsat målet, selvom hendes fredssmåkager ikke skaffede hende en plads i det femte program:

- Jeg ved godt, jeg selv griner af det, men at skabe fred i verden, det mener jeg seriøst. Jeg er glødende rødstrømpe, så at kunne arbejde og måske hjælpe sådan nogens om ”Sex og Samfund”, det ville jeg gerne.

Sponsoreret indhold