Kendte16. februar 2022

Hæver coronastøtte og millionudbytte

Aqua-veteranerne René Dif og Lene og Søren Rasted hæver ekstraordinært stort millionudbytte efter et år præget af corona.
https://imgix.seoghoer.dk/aqua_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Glem adskillige ministres forsikringer om, at coronastøtte skulle hjælpe danske virksomheder gennem krisen.

Anpartsselskabet Vandforsyningen, som ejes af de tre Aqua-veteraner Lene Nystrøm Rasted, Rene Dif og Søren Rasted, er et af de firmaer, som sagtens kunne overleve uden støtte fra staten.

De tre popstjerner på 48, 54 og 52 år har alligevel benyttet sig af statsstøtte-ordningen og grådigheden står i skærende kontrast til deres velkørende og velpolstrede virksomhed.

For i Vandforsyningen blev bruttofortjenesten sidste år 16-doblet i forhold til 2020.

I rene tal steg indtjeningen fra godt 400.000 kr. til knap 6,7 mio. kr.

De 6,7 mio. kroner omfatter udover normal indtjening også coronastøtte på 346.667 kr., som de tre musikalske partnere har søgt og fået bevilliget.

Coronastøtten er kompensation for tabt omsætning i fire måneder omkring 2020 og 2021.

Penge er til for at blive brugt. Og René, Lene og Søren skruer helt op for hanen, når de fejrer de flotte regnskabstal med at hæve udbytte i Vandforsyningen.

René, Lene og Søren hæver hver 1,4 mio. kr. i udbytte. Heraf er de 1,3 mio. såkaldt ekstraordinært udbytte.

Desuden har Vandforsyningen i 2021 udbetalt knap en million kroner i samlet løn til de tre musikalske venner.

Sponsoreret indhold