Kendte4. juni 2019

Han er verdens rigeste rapper: Så mange penge har Jay-Z

Pengene ruller ind hos Jay-Z, og han kan som den første rapper i verden kalde sig dollarmilliardær
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega317357_002.jpg
 Foto: MEGA

Bankkontoen er spækket hos Jay-Z, der nu kan kalde sig den rigeste rapper i verden.

Samtidig kan han glæde sig over, at han er en del af en eksklusiv klub af folk, der er dollarmilliardærer.

Det er det amerikanske finansmagasin Forbes, der har gennemgået rapperens imponerende økonomi.

Det er dog ikke kun Jay-Z's musik, der har gjort ham til milliardær. Han investerer nemlig i en lang række forskellige virksomheder.

Det er alt fra champagne til kunst og ejendomme, der har hans interesse, og sammenlagt har det altså bragt ham i en liga for sig selv, når det kommer til økonomi.

Det skal samtidig nævnes, at Jay-Z faktisk har været dollarmilliardær i flere år, hvis man lagde hans formue sammen med hustruen Beyoncés formue.

I den nye opgørelse behøver han altså ikke at tælle fruens mange millioner med.

At Jay-Z og Beyoncé er glade for at investere i ejendomme, kunne man se, da de tilbage i 2017 blev forældre til tvillingerne Rumi og Sir. Efterfølgende gik de nemlig på boligjagt i hele USA.

Artiklen fortsætter efter billedet

Parret købte blandt andet en kæmpe villa i East Hampton til en værdi af 172 millioner kroner, et hus i Bel Air til 584 millioner kroner.

Parret ejede samtidig en stor lejlighed i New York til en værdi af 46 millioner kroner.

Jay-Z startede sin karriere tilbage i 1996. Siden har han udgivet 14 albums, der alle er gået nummer 1.

Han har desuden vundet hele 22 Grammy-priser.

Sponsoreret indhold