Mai Manniche efter afslutning på ringsagen: Vi har ALDRIG snydt nogen
Vi skal helt tilbage til 2017, hvor opgøret om ringen begyndte, da Cengiz friede til Geggo med en diamantring fra Mai Manniche.
Og siden dengang har "Bryggen"-parret og smykkedesigneren bekriget hinanden - indtil i dag, hvor ringsagen synes at være afsluttet.
Tidligere i dag lagde Cengiz nemlig ud på sin Instagram-profil, at han nu har fået sine 80.000 kroner tilbage, som han dengang betalte for ringen.
- Jeg vandt sagen i Forbrugerstyrelsen for et godt stykke tid siden. Det gjorde dog ikke, at de ville betale mig mine penge tilbage. Men nu - efter mine advokater har kæmpet min sag - er de kommet til lommerne! Jeg har fået mine 80.000kr tilbage, og de har fået deres ring tilbage, skriver Cengiz.
Samtidig opfordrer han alle til at få tjekket deres smykker, hvis de har handlet hos Mai Manniche - og han fastholder fortsat, at han er blevet snydt.
Nu tager Mai Manniche bladet fra munden og kommer med sit syn på sagen.
- Lad mig slå fast med syvtommersøm – vi har ALDRIG snydt nogen og kunne aldrig drømme om at snyde nogen. Når Cengiz Mads Salvarli atter kommer med så injurierende udtalelser, handler han åbenlyst i ond tro og lyver. Igen, skriver smykkedesigneren på sin blog i et blogindlæg, hun har valgt at kalde "Banden fra Bryggen"
Ringsagen tog sin begyndelse i 2017 (Foto: Dan Mariegaard og Anja Ekstrøm Photography)
Ifølge Mai Manniche blev ringen skab som en hyldest til kærlighed, og Geggo kunne, ifølge smykkedesigneren, ikke lide ringen - og det var dét, der medførte en sag i Forbrugerklagenævnet. Dermed var det, ifølge Mai Manniche, ikke på baggrund af snyd, men et spørgsmål om Geggo stil, der gjorde, at Geggo og Cengiz tog sagen videre.
- Det medførte en sag i Forbrugerklagenævnet, som vi selvfølgelig gerne havde været foruden. Her blev det slået fast, at diamanten rent faktisk var større end oplyst ved købet (takket være forsigtighedsprincippet), og at kvaliteten var præcist som oplyst ved købet. Vi har aldrig snydt nogen og kunne ikke drømme om at snyde nogen!, skriver Mai Manniche.
De 80.000 kroner er blevet tilbagebetalt, fordi parterne har indgået et forlig - og det er derfor, at ringen er leveret tilbage, og Cengiz har fået sine penge. Og nu giver Mai Manniche mulighed for, at man kan købe ringen, som har været centrum for flere års intriger, til halv pris.
- Vi mener fortsat, at ringen skulle have været meget dyrere og det betyder også, at man kan købe den brugte ring, som blev skabt i kærlighed som hyldest til kærlighed, skriver hun.
Geggo måtte på jagt efter en ny forlovelsesring (foto: Thomas Laursen)
Derudover beskylder hun Cengiz for at lyve.
- Når Cengiz Mads Salvarli atter siger vi har snydt – lyver han – og han har gjort det før. Cengiz Mads Salvarlis løgne har tidligere medført, at ikke mindst TV3 fik et hak i tuden af Ofcom (fordi vi klagede over injurierne), og de blev tvunget til at tage programmerne af. Det har han tydeligvis ikke lært noget af, skriver hun.
Derudover skriver hun, at vil klage til pressenævnet over, at dele af pressen har viderebagt dét, hun betegner som løgne i form af Cengiz' opslag på Instagram, fordi hans beskyldninger ikke er korrekte. Til slut takker hun sine kunder. Du kan læse hele blogindlægget her.
Ringsagen kort fortalt
I slutningen af august 2017 havde Geggo dog smidt forlovelsesringen, som Cengiz havde fået specialedesignet til lejligheden af Mai Manniche og betalt 80.000 kroner for.
"Bryggen"-parret mente, at de var blevet snydt af Mai Manniche, og at de havde betalt alt for meget for ringen, hvis kvalitet de betvivlede. Cengiz oplyste dengang, at Mai Manniche skulle have sagt, at ringen havde en værdi på op mod 200.000 kroner.
Mai Manniche sagde derimod, af Cengiz havde forsøget at afpresse hende for penge, og at han ville have mere tilbage for ringen, end han havde betalt.
Cengiz fik tre af hinanden uafhængige eksperter til at vurdere ringen, og de vurderede, at den skulle have kostet henholdsvis 22.500 kroner, 25.000 kroner og 30.000 kroner - altså ikke i nærheden af de 80.000 som Cengiz betalte og meget langt fra de 200.000 som Mai Manniche ifølge Cengiz sagde, ringen var værd.
Cengiz klagede derpå til Forbrugerklagenævnet og Nævnenes Hus, der i efteråret traf en afgørelse i sagen.
Cengiz skulle aflevere ringen tilbage til Mai Manniche som på sin side skal give Cengiz de 80.000 kroner, som han har betalt for ringen samt betale sagsomkostningerne på 6.000 kroner.
Så dyrt var Geggo og Cengiz' bryllup
Men så nemt skulle det ikke vise sig at være.
Mai Manniche, der så afgørelsen som en sejr, ønskede nemlig, at sagen gik om. Ifølge Realityportalen anmodede Mai Manniche om at få genoptaget sagen, men formanden for Forbrugerklagenævnet afviste at genoptage sagen - og dermed var der ikke meget at komme efter for smykkedesigneren.
Og nu ser det altså ud som om, at sagen er endegyldigt afsluttet. Cengiz har fået sine penge, og Mai Manniche har fået sin ring tilbage.