Så vanvittigt dyre var Geggo og Cengiz' morgengaver til hinanden
Geggo og Cengiz har for alvor holdt et ordentligt brag af et bryllup. De to turtelduer sagde ja til hinanden sidste lørdag på Kokkedal Slot i Nordsjælland.
I går kom det frem, at brylluppet løb op i noget, der minder om en halv million kroner. Men der manglede heller ingenting. Gæsterne blev forkælet med alt fra popcorn-bar til fyrværkerishow - og så skal familiens bryllupstøj regnes oveni.
Men brylluppet har været meget dyrere end det, hvis Geggo og Cengiz' morgengaver bliver medregnet. SE og HØR har nemlig undersøgt priserne på de morgengaver, turtelduerne gav til hinanden forud for brylluppet.
Louboutin-sneakers
Foto: TV3
Geggo fik et par Louboutin-sneakers i sølv. På hjemmesiden MyTheresa fremgår det, at skoene løber op i intet mindre end 595 euro. Det er lige under 4.500 kroner.
Lingeri
Foto: TV3
Geggo fik også et frækt sæt undertøj. Mærket fortæller, at det kommer fra Hunkemöller, og på deres hjemmeside fremgår det, at BH'en koster mellem 270 og 350 kr. Trusserne til sættet koster 140 kroner, mens strømpe-holderne koster 230 kroner, mens en lignende kimono kan findes til 350 kroner.
Dermed løber Cengiz' fine undertøjsgave til Geggo op i noget, der ligner 1.340 kroner.
Diamant øreringe
Foto: TV3
Geggo fik også et par rigtig fine diamantøreringe af Cengiz, men det fremgår ikke, hvor øreringen er fra.
Derfor har SE og HØR allieret sig med Danmarks diamant-dronning, Katerina Pitzner, der har fået tilsendt to billeder af øreringene.
- Det er vanskeligt, for ikke at sige fuldstændig umuligt, at komme med en korrekt vurdering på baggrund af et billede. Man kan ikke vurdere en diamant ud fra et foto. Men hvis man ser på ørestikkernes størrelse i forhold til æsken og hænderne, så er mit gæt - meget, meget forsigtige gæt - at de kan koste mellem 30 og 50 tusinde. 30 tusinde er måske lidt lavt sat, så vi er nok nærmere de 50 tusinde, siger hun.
Katerina Pitzner understreger, at hun er nødsaget til at se øreringene i virkeligheden, hvis hun skal kunne sige noget konkret, idet hun ud fra billedet ikke har mulighed for at vurdere centerstenen samt kvaliteten af diamanterne i øreringene.
Men så har vi da en idé om, hvad Geggos diamantøreringe potentielt set kan have kostet.
Rolex ur
Foto: TV3
Og så kommer vi til Geggos morgengave til Cengiz. Og her har "Bryggen"-stjernen for alvor haft guldkortet fremme.
Uret er et Rolex Day-Date ur, og prismæssigt ligger denne type ur på omkring en kvart million kroner.
Fest og farver: Geggos vilde polterabend
Dermed løber Geggo og Cengiz' gaver til hinanden op i noget, der ligner 306 tusinde kroner. Og med et bryllup til omkring en halv million, rammer Geggo og Cengiz en bryllups-pris på omkring 800 tusinde kroner.
Og så kan man jo spekulere i, om det er med eller uden bryllupsrejsen, som parret endnu ikke har offentliggjort, hvor går til. Geggo har dog på sin Instagram afsløret, at de to ikke tager afsted alene, for Alba skal nemlig med.