Kendte7. august 2019

Harry Styles afslører: Derfor elsker jeg pailletter

Den charmerende sanger er blandt andet kendt for sin sprøde stil, og nu afslører han sit specielle forhold til pailletter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega34627_055_0.jpg
 Foto: MEGA

Høje kraver, glimmersten, gennemsigtigt stof, kassebukser, bredriflet fløjl, blomsterprint og cowboystøvler.

Vi har efterhånden set Harry Styles i lidt af hvert, og sangeren er gået hen og blevet et stilikon for mange - og det er ikke så mærkeligt. Den tidligere One Direction-krøltop går nemlig meget op i sit tøj og look.

- Jeg plejede at gå i sort tøj hele tiden. Men jeg indså, at det er en del af showet at "dresse up", hvis man kan sige det sådan. Især, når jeg optræder, siger han i et interview med Dazed.

- De mennesker, jeg altid har beundret og set op til i musikkens verden, de har altid haft tøjet som en stor del af deres "ting". For eksempel David Bowie og Elvis Presley. Det har altid været en del af deres ting, fortsætter han.

På samme måde er Harry Styles' outfits blevet en stor del af hans image og optræden. Derfor har han droppet de helt sorte looks og er begyndt at hoppe i mere spraglede, farverige og endda glitrende sager.

- Jeg elsker tøj. Det hjælper meget. Bare at indtage scenen i et skørt jakkesæt med en masse pailletter, det føles godt for mig, og det giver mig lyst til at lege, fortæller sangeren.

Harry Styles udgav sit debutalbum i 2017, og da han ikke siden har udgivet musik, venter hans fans stadig på den svære to'er. Imens kan de dog glæde sig over at kunne dufte som stjernen.

Harry Styles har nemlig skabt en parfume sammen med Gucci. Selv fortæller han, at han sprøjter sig med duftevand hver eneste dag - også når han skal sove.

https://imgix.seoghoer.dk/mega412958_001.jpg
 Foto: MEGA

Harry Styles brød sine egne stil-"regler" og var iført sort tøj til årets Met Gala. Til gengæld var skjorten gjort i luftigt, gennemsigtigt stof med kig til bryst og arme. (Foto: MEGA)

- Min parfume transcenderer køn. Jeg kan virkelig godt lide at have den på, fordi det er den første universale duft fra Gucci, forklarer Harry Styles og understreger, at duften er kønsneutral og kan bruges af alle.

Parfumen er skabt sammen med Guccis kreative direktør, Alessandro Michele, som han også fulgtes med til Met Gala tidligere i år.

Læs mere om Harry Styles og andre stjerner: Tegn et abonnement på SE og HØR her!

Sponsoreret indhold