Henrik Qvortrup slår en million kroner af prisen: Køb nu min lejlighed
LÆS OGSÅ: Blev Qvortrup fyret?
Han har allerede givet en symbolsk rabat på 5000 kroner i forhold til de 12 millioner kroner, som Henrik Qvortrup og konen, Nanna Thoustrup, sidste sommer betalte for deres nye herskabslejlighed på Frederiksberg.
Men selvom man er en af Danmarks - dog nu forhenværende - mest bidske chefredaktører, så freder boligmarkedet ingen. Heller ikke Qvortrup.
Og markedet går lige nu kun en vej: Ned.
Det samme gør prisen, som den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet kan forlange. Derfor kan du nu købe boligen for "blot" 10.995.000 kroner.
Eller en million kroner mindre end for kort tid siden.
For de penge får du hele 166 kvadratmeter at nyde livet i. Og naturligvis udsigt til "stuk, høje paneler og to balkoner".
Som ejendomsmægleren selv skriver:
"Lejligheden fremstår utrolig flot og herskabelig."
En løsning kan selvfølgelig også være at leje ud, hvis salget mislykkes.
Det har en anden dansk kendis, Esben Bjerre, netop valgt at gøre.