Foto går verden rundt: Historien bag er dybt tragisk
Det skulle have været den mest lykkelige dag i hans liv. Men i stedet blev det også den mest tragiske.
Australske Glenn Sheppard fra Queensland havde glædet sig til at kramme og kysse sin nyfødte datter sammen med sin elskede kone Amanda.
Men 18. april 2016 sad Glenn helt alene med sin nyfødte guldklump i armene. Hans elskede kone døde på tragisk vis, efter at der opstod komplikationer under fødslen.
Glenn har midt i sit livs sorg fundet styrke til at dele dét billede, der på en gang beskriver hans store glæde og store sorg: Billedet viser den nybagte far – helt alene – med sin elskede datter i armene.
Mistede familie i brand - nu modtager pige bunker af julekort
Glenn havde troet, at han skulle kramme sin datter sammen med sin elskede kone. Men nu er han alenefar. Foto: Glenn Sheppard/Facebook
I kølvandet på hans ufattelige tab har en ven og nabo nu oprettet en indsamling på indsamlingshjemmesiden GoFundMe, hvor pengene ubeskåret vil gå til Glenn, så han hvert fald ikke skal bekymre sig om økonomien som enlig far.
- Det skulle have været en af de bedste og mest lykkelige dage i deres liv, men desværre efterlod hun sin elskede mand og lille, nye pige, skriver naboen, Teagan Govaars, på indsamlingssiden.
Laura fik aldrig sin ”blå bog” - venner hyldede hende på rørende vis
Her får han den mest rørende gave
På blot tre dage er der allerede indsamlet over 150.000 danske kroner, og beløbet stiger stille og roligt minut for minut.
Du kan følge indsamlingen her, hvor du også kan give dit eget bidrag.
Lille Willa sover trygt - uvidende om at hendes mor døde under fødslen. Foto: Glenn Sheppard/Facebook
Amanda havde ”glædet sig helt vildt” til at blive mor. Derfor var hun også fyldt med lige dele glæde og begejstring, da hun skulle have foretaget et planlagt kejsersnit 18. april.
Men desværre opstod der komplikationer og Amanda døde på operationsbordet, kort tid efter at hendes ”smukke datter Willa” blev født.
Amanda døde, da der opstod komplikationer under et planlagt kejsersnit. Foto: Glenn Sheppard/Facebook
- Det er hårde tider nu for Glenn og familien, og mit hjerte bløder for dem lige nu, skriver personen bag indsamlingen på GoFundMe.
- Jeg ønsker at indsamle så mange penge som muligt, så jeg kan hjælpe. Så både små og store donationer vil hjælpe, skriver naboen.
Du kan følge indsamlingen her, hvor du også kan give dit eget bidrag.