Hjemme hos Tommy Lee
Hvad gør man, når både byen og naturen trækker?
Den tidligere Mötley Crüe-trommeslager Tommy Lee, der også havde fornøjelsen af at være gift med Pamela Anderson fra 1995 til 1998, har fundet løsningen med sit helt nye huskøb i den eksklusive Los Angeles-bydel Brentwood, hvor et hav af andre kendisser holder til.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ja, sådan ser han altså ud, den 58-årige græsk-amerikaner Tommy Lee, og han kan roligt have et smil på læben, for han har lige købt nyt millionhus. (Foto: MEGA)
Huset er bygget i 1961, der er 400 kvadratmeter at boltre sig på, og prisen er 25 millioner kroner.
Selv om der er masser af herlige detaljer indendørs, er det dog ude i haven, at huset for alvor kommer til sin ret.
Her er der ud over den obligatoriske pool en kæmpe japansk inspireret og zen-agtig have med vandfald og en dam med koi-karper.
Damernes mand
Med sin badboy-attitude og tid som Mötley Crüe-stjerne mellem 1981 og 1999 har der naturligvis været en del interesse fra det modsatte køn, og Tommy har da også været gift hele fire gange.
Første gang med Playboy-modellen Elaine Starchuk, 56, mellem 1984 og 1985, og fra 1986 til 1993 var han sammen med “Melrose Place”-skuespilleren Heather Locklear, 59.
I 1995 blev han så gift med brystbomben Pamela Anderson, 53 – fire dage efter de mødte hinanden. De blev skilt igen i 1998, men nåede at få sønnerne Brandon og Dylan.
I 2019 giftede trommeslageren sig så med den amerikanske komiker og skuespiller Brittany Furlan, 34, som nu kan komme med en tur i junglen.
Se Lees imponerende nye hybel i galleriet herunder:
Hjemme hos Tommy Lee uge 22
Hjemme hos Madonna