Åh! Hund mister alle sine hvalpe - og tager tøjbamser til sig
I sidste uge mistede hunden Twinkle på tragisk vis sine tre hvalpe ved fødslen.
Den lille, hvidplyssede hund var ifølge dens ejere i ”dyb sorg” over at have mistet alle sine hvalpe – og derfor valgte de at give den en helt særlig gave:
Ejerne gav lille Twinkle tre små tøjbamser som trøst – men den californiske familie fra Whittier havde næppe regnet med, hvor stor en betydning de tre tøjbamser ville få.
I dag viger Twinkle nemlig ikke fra bamsernes side, hun passer og plejer dem, som var det hendes egne – og den lille hund tager bamserne med alle steder, hun går.
Det fortæller Twinkles ejer, 18-årige Xavier Hernandez, til det amerikanske medie BuzzFeed.
Så fandt man gruopvækkende besked
Lille Twinkle vil helst ikke have, at nogen kommer i nærheden af hendes tøjbamser. Foto: Twitter/Xavier Hernandez
Xavier Hernandez fortæller, at ingen vidste, at lille Twinkle ventede hvalpe, da de for tre måneder siden valgte at adoptere hende fra Mexico.
Glæden og forventningerne var derfor store, da Twinkle gik i fødsel i sidste uge – desværre endte alle hendes hvalpe med at være dødfødte.
Derfor besluttede Xavier Hernandezs mor at give Twinkle tre tøjbamser som trøst – og det har altså givet pote. Ifølge familien er lille Twinkle meget gladere nu, hvor hun har fået tre ”små hvalpe” at passe på.
Komiker deler hjerteskærende billede af kræftsyg datter
Ben forsvandt sporløs på ferieø – nu er der hjerteskærende nyt
Lille Twinkle med de tre bamser. Foto: Twitter/Xavier Hernandez
Xavier Hernandez valgte efterfølgende at lægge billederne af Twinkle og tøjbamserne på sin Twitter-profil – og her er det strømmet ind med hilsner fra folk, der ønsker Twinkle alt det bedste.
Det gør vi også!