Kendte12. september 2021

Joe Exotic efter dyrepasser Erik Cowies død: - Han fik, hvad han fortjente

Det er kun få dage siden, nyheden lød, at den excentriske Joe Exotics ene dyrepasser var død i en alder af kun 53 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/img_0085_jepa_r.jpg
 Foto: Netflix

Trods Erik Cowie var en af de ansatte med mest ansvar i den tidligere ”Tiger King”-stjernes dyrerige, så har Joe Exotic åbenbart ikke meget for ham længere.

Heller ikke trods han for kun få dage siden blev erklæret død i en alder af blot 53 år.

Ifølge Daily Mail var den fængslede Joe Exotic faktisk slet ”ikke overrasket”, da han fik overbragt nyheden om Cowies pludselige dødsfald.

Faktisk har ”Tiger King”-stjernen intet tilovers for sin tidligere ansatte.

- Erik Cowie fik, hvad han fortjente, lyder det kort og kontant fra den fængslede Exotic, mens han uddyber, at den nu afdøde ansatte havde et svært alkoholmisbrug.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/erik_cowie.jpg
 Foto: YouTube/Netflix

Erik Cowie blev fundet med ansigtet nedad i sin seng i vennens lejlighed i sidste uge. Foto: YouTube/Netflix

- Så om jeg er chokeret? Nej, det er jeg overhovedet ikke. Jeg sørgede for at sende ham til afvænning i Ardmore, Oklahoma og jeg gav ham et job bagefter, lyder det videre fra ham, mens han fortæller, at de to så hinanden sidste gang, da Exotic fyrede Cowie, da han var for fuld til at dukke op på det aftalte tidspunkt til et job, han havde skaffet ham.

Efterfølgende så Netflix-stjernen først sin tidligere ansatte, da Cowie skulle vidne mod ham i retten.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega636741_001_1.jpg
 Foto: MEGA

Joe Exotic sidder fortsat bag tremmer, mens han afsoner sin dom for at hyre en lejemorder til at tage livet af Carole Baskin. Foto: MEGA

Ifølge Joe Exotic var det, der fik bægeret til at flyde over for de to og deres tidligere venskab, da Cowie tilbage i 2020 udtalte, hvordan han mente Exotic ville ”dø i fængslet”, inden han er færdig med at sidde inde.

Erik Cowie blev fundet død i sin seng i sin vens lejlighed tidligere på ugen. Ved sin side var en flaske vodka. Men dødsårsagen er endnu ikke blevet annonceret eller bekræftet af retsmedicineren.

Sponsoreret indhold