Kendte17 timer siden

Jørgen de Mylius om Sisse Sejrs stalking: – Det skal have en straf

Tv-værten har selv prøvet at være udsat for stalking gennem en længere periode. Derfor mener han også, at Sisse Sejrs massive stalking skal have konsekvenser
Jørgen de Mylius har selv været offer for systematisk stalking, og derfor er han ikke i tvivl om, hvad han synes om sagen med Sisse Sejr i centrum.
Jørgen de Mylius har selv været offer for systematisk stalking, og derfor er han ikke i tvivl om, hvad han synes om sagen med Sisse Sejr i centrum.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Ironisk detalje: Sisse Sejr-Nørgaard "booker bord under samme navn"

I ikke under 81 tilfælde stjal Sisse Sejr-Nørgaard en kvindes identitet, misbrugte hendes oplysninger og udsatte hende for omfattende digital stalking.

Den kvindelige madskribent, som blev udsat for den omfattende og systematiske chikane og identitetstyveri er ikke alene.

En af de andre kendisser, som i en lang periode har prøvet at blive udsat for stalking af en fan, er tv-vært og pop-eksperten Jørgen de Mylius, 78.

Da SE og HØR mødte ham torsdag aften til premieren på ”Strictly Ballroom – The Musical” var han derfor heller ikke i tvivl om, hvorvidt Sisse Sejrs handlinger skal have konsekvenser.

- Det synes jeg.

Hvad skal det være?

- Det ved jeg ikke. En stor bøde. Det kommer an på, hvor meget man stalker.

- Men det skal have en straf. En eller anden. Og et tilhold.

I Jørgen de Mylius’ tilfælde troede en kvindelig fan, at hun var gift med Grand Prix-koryfæet.

- Jeg havde en stalker i fem år, og det var alvorligt. Dengang tog ingen det højtideligt. Det var alvorligt for mig. Det var en, som forfulgte mig op til mit sommerhus og stod nede for enden af vejen.

Også over for TV 2 tilbage i 2013 satte han ord på den voldsomme stalking.

- Hun sendte mig breve og så blev det bare heftigere og heftigere. Hun sad på første række til alle mine tv-shows og arrangementer, hvor jeg optrådte.

- Og stod ude foran sceneindgangen, når jeg gik ud, fortalte han til TV 2 i 2013.

Når det kommer til sagen med Sisse Sejr-Nørgaard i centrum, har Jørgen de Mylius ikke læst samtlige artikler, men derimod nogle overskrifter hist og her.

Sponsoreret indhold