Jordyn Woods lancerer egen tøjkollektion
Det kan godt være, at Jordyn Woods ikke længere er en del af Kardashian-familiens inderkreds, men det er måske meget godt for hende.
Siden utroskabsskandalen eksploderede tilbage i februar, har hun nemlig haft rygende travlt med karrieren.
Nu er hun så klar til at lancere sin egen tøjkollektion i samarbejde med BooHoo.com.
Det afslører hun selv på sin Instagram-profil.
- Noget spændende kommer snart, skriver Jordyn til et billede, hvor hun læner sig op ad en bil, mens hun er iført en lårkort kjole og store solbriller.
Artiklen fortsætter efter billedet
Det er anden gang, at Jordyn designer en tøjkollektion i samarbejde med BooHoo.
Første gang realitystjernen fik chancen for det var tilbage i 2016.
Camila Cabello går fra kæresten
Den nye tøjkollektion kommer til at indeholde 60 forskellige stykker tøj og accessories. Tøjet kommer til at være i alle størrelser, noget der var vigtigt for Jordyn forud for lanceringen af kollektionen.
- Det ville ikke føles rigtigt, hvis ikke alle kropstyper kunne finde noget at tage på, som jeg har designet. Jeg har selv været i situationer, hvor der har været tøj, jeg ikke kunne få i min størrelse, og jeg ved, hvordan det føles, fortæller Jordyn i et interview med Refinery29.
Jordyn Woods kom på hele verdens læber, da hun tilbage i februar var hovedpersonen i et vildt utroskabsdrama.
Det viste sig nemlig, at hun var kommet lidt for tæt på Khloé Kardashians kæreste, Tristan Thompson, i forbindelse med en fest, og så brød helvede ellers løs.
YouTube-stjernen Etika er død: Han blev blot 29 år gammel
I dag ser det dog ud til, at Jordyn Woods er den, der har vundet allermest på skandalen. Blandt andet er antallet af forretningsaftaler steget gevaldigt de seneste måneder, og hun er et af de hotteste navne at få til at dukke op på en rød løber.
Se billeder af Jordyn Woods nye tøjkollektion herunder