Kevin Jonas opereret: Ramt af hudkræft
LÆS OGSÅ: Havde søgt om skilsmisse: Nu trækker kendispar i land
Kevin Jonas’ næsten fem millioner Instagram-følgere fik sig lidt af et chok, da de åbnede appen tirsdag aften.
I en video afslører ”Jonas Brothers”-stjernen nemlig, at han har fået hudkræft.
– I dag får jeg fjernet en basalcelle karcinom fra mit hoved. Ja, det er virkelig en lille hudkræft-fyr, som er begyndt at gro, og nu skal jeg opereres for at få den fjernet.
Den 36-årige sanger deler også en opdatering fra efter operationen, og her ser alt heldigvis ud til at være gået godt.
Kevin Jonas holder i hvert fald modet oppe, men videoen har også en helt anden mening end blot at afsløre, at han er blevet opereret for hudkræft.
Popstjernen kommer nemlig med en helt særlig opfordring til de mange millioner følgere.
– Husk at få de modermærker tjekket folkens.
For tiden sker der generelt meget hos Jonas-brødrene.
Det er ikke en gang to uger siden, at en kilde tæt på Joe Jonas afslørede, at Joe Jonas ikke længere danner par med Stormi Bree.
Siden bruddet har Kevin Jonas’ bror dog ikke ligget på den lade side.
I denne uge blev han spottet med en mystisk kvinde.
Den kvinde er sidenhen blevet identificeret.