Kim Kardashian har vundet huset – men må hoste op med millioner
Det var tilbage i februar måned den 40-årige ”Keeping Up with the Kardashians”-stjerne Kim Kardashian og rapperen Kanye West, 44, der nu officielt bllot går under navnet Ye, bekræftede, at de to skulle skilles efter syv års ægteskab.
Siden har parret indbyrdes skulle finde ud af, hvordan deres fælles ejendele skal fordeles mellem dem – og nu er der punktum for en af de større værdier.
Parrets fælles familiehjem i Hidden Hills, som de to købte tilbage i 2014 og efterfølgende fuldstændig renoverede, har Skims-skaberen nemlig nu fået lov til at overtage.
Dog bare lige ved at betale den nette sum af 23 millioner dollars.
Det bekræfter retsdokumenter, som US Weekly har fået aktindsigt i. I dokumenterne står der videre, at parret købte ejendommen for 20 millioner dollars, men de tre yderligere, som Kardashian skal betale kommer blandt andet af den renovering parret foretog sig inklusiv al kunst og møbler i hjemmet.
Artiklen fortsætter under billedet
Foto: MEGA
Kanye selv har da også brugt det meste af sin tid på skiftevis af bo i hjemmet i Los Angeles og hans ranch i Wyoming, hvorfor det kan tænkes, at de to ikke kæmpede om, hvem af dem der skulle have lov at fortsætte livet i Hidden Hills.
Hjemmet ligger desuden tæt på Calabasas-området, hvor flere andre fra Kardashian-familien også holder til.
Artiklen fortsætter under billedet
Foto: MEGA
Lykken brast
Efter rygterne om, at parret ville gå fra hinanden, havde floreret gennem flere måneder, så var det først i februar de to bekræftede bruddet.
- Jeg kan ikke være i det mere. Han burde have en kone, der støtter og er der for ham, uanset hvad han gør og foretager sig og rejser med ham, hvor end han tager hen, men det kan jeg ikke. Jeg føler mig som en fucking fiasko, ød det ærligt fra hende i et af de sidste afsnit af den sidste sæson af realityhittet, der blev sendt i sommer.
- Det er mit tredje ægteskab, så ja, jeg føler mig som en taber. Men jeg kan ikke tænke på det, jeg vil gerne være glad.