Kendte25. juni 2020

Køber luksusbolig uden Stephen

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt investerer millioner i havne-bolig - uden ægtefællen Stephen Kinnock. Sælgeren er kendt tv-profil
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/helle-thorning-schmidt0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Helle Thorning-Schmidt har købt en drømmebolig med udsigt over Københavns havn.

Den 53-årige tidligere statsminister har smidt 5.095.000 kr. for en 115 kvadratmeter stor lejlighed i et nyere byggeri tæt på Fisketorvet i København.

Sælgeren er Birgit Aaby, 52-årig rengøringsdronning og kendt som deltager i Vild med dans samt i Løvens Hule.

Helle Thorning-Schmidt købte lejligheden til udbudsprisen - der blev således ikke ydet rabat fra Birgit Aabys side.

https://imgix.seoghoer.dk/helle_thorning_lejlighed_dan_mariegaard.png
 (Foto: Dan Mariegaard)

Fra lejligheden på 2. sal kan Helle Thorning nyde udsigten over vandet og følge livet på Islands Brygge. (Foto: DAN MARIEGAARD)

Eks-statsministeren har købt lejligheden alene - ægtefællen Stephen Kinnock, som Helle har to børn med, står ikke på skødet.

Helle Thorning flyttede i 2016 til Storbritannien, hvor Stephen har gang i en politisk karriere.

Helle Thorning overtager nøglerne til sin nye bolig 1. juli 2020.

Sponsoreret indhold