Kort før bryllup: Paris Hilton i kovending
At foretage store ændringer til bryllupsplanerne, det er nok noget de færreste brude og brudgomme ønsker at gøre, når der kun få uger til den store dag.
Det afholder dog ikke den 40-årige hotel-arving Paris Hilton, der alligevel ikke ønsker at blive viet i kirken. I stedet skal hun og hendes kommende ægtemand, Carter Reum nu giftes ved hendes afdøde bedstefars ejendom i Bel-Air.
Det fortæller en af de inviterede gæster til Page Six.
- Lokationen er blevet ændret op til flere gange. Det var meningen, de skulle giftes i kirken, men for en uges tid siden ændrede de det.
Artiklen fortsætter under billedet
Det er ikke længe til, at parret endelig får lov til at sige "ja" til hinanden. Foto: MEGA
Ændringen af beliggenheden for bryllupsceremonien har det amerikanske medie fået bekræftet af flere andre inviterede, der desuden også fortæller, at det hele vil blive filmet og være en del af Hiltons 13 episoder kommende dokumentarserie ”Paris In Love”.
I traileren ses det, at seerne også kommer helt tæt på selve forlovelsen og så nu også den store dag. Ikke nok med det, så får serien premiere på parrets bryllupsdag.
Artiklen fortsætter under videoen
Der er mindre end en uge til, at Hilton og hendes forlovede får lov til at kalde hinanden mand og kone, da den store dag finder sted torsdag den 11. november.
Ifølge kilder tæt på parret, så har gæsterne tre dages fejring at se frem til. Mens kamerafolkene bag dokumentarserien kan glæde sig til massevis af timer med kameraet på nakken.
Hilton og Carter Reum bekræftede deres forhold til hinanden på Instagram tilbage i april måned sidste år, mens de to blev forlovet tilbage i februar.
Artiklen fortsætter under billedet
Foto: MEGA
Udover at have et storslået bryllup i vente, så arbejder parret desuden på at blive forældre. Hilton har tidligere udtalt, at hun drømmer om at få tvillinger, men at det først skal ske efter brylluppet.