Kendte12. april 2019

Krise i talentprogram: "X Factor"-dommere stopper

Det britiske talentprogram ”X Factor” må undvære to af sine markante dommere. Robbie Williams og hans hustru Ayda Field trækker således stikket efter blot en sæson
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_dommere.jpg
 (Foto: MEGA)

Det britiske talentprogram ”X Factor” står overfor en større udskiftning ved dommerbordet, efter to af programmets mest markante dommere stopper.

45-årige Robbie Williams og hans hustru Ayda Field, 39, er således ikke med som dommere, når næste sæson skydes i gang.

Det fortæller parret på Ayda Fields instagram-profil.

- Vi har nogle ret store nyheder på vej – men vi kan ikke afsløre alt endnu. Desværre er det ikke muligt for os at lave alt, så er vi triste over at må fortælle jer, at vi ikke har mulighed for at vende tilbage til ”X Factor” i år, skriver parret på instagram.

Parret kunne formentlig ellers se frem til en klækkelig hyre, hvis de havde valgt at tage endnu en tørn. Det er således tidligere kommet frem, at Robbie Williams fik en løn på 10 millioner pund – mod at han vel at mærke også fik sin hustru gennem ti år, Ayda Field, med.

Selv om parret ikke er med til næste sæson, slipper parret dog ikke ”X Factor”-universet helt:

- Vi vil fortsætte med at lave projekter med Simon (Simon Cowell, red.), og som store fans af showet vil vi stadig tænde for ”X Factor” for at stemme og heppe på Simon, skriver parret videre.

I seneste sæson af den britiske udgave af ”X Factor” var de dommere sammen med Simon Cowell og One Direction-sangeren Louis Tomlinson.

Han er heller ikke sikker på, at han vender tilbage til dommerpulten. Der er nemlig risiko for, at optagelserne til programmet falder sammen med tilblivelsen af hans kommende album.

Sponsoreret indhold