Kendte27. april 2019

Kylie Jenner og Stormi giver Travis vild fødselsdagsgave

Når det kommer til Kardashian og Jenner-familien er alting bare større. Det kommer for alvor til udtryk i den gave, som Kylie Jenner og datteren Stormi gav farmand Travis Scott i anledning af hans fødselsdagsfest
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega356689_007.jpg
 Foto: MEGA

Går du og mangler den helt rigtige gave til din kæreste, veninde eller måske dig selv? Så kan du overveje at gøre som Kylie Jenner og datteren Stormi, da de overraskede farmand Travis Scott i anledning af hans fødselsdagsfest.

Den storhittende rapper fik naturligvis ikke bare et gavekort til Imerco eller et nyt forklæde. Hans modelkæreste og deres fælles datter har taget gavekampen til et helt nyt niveau.

Kylie havde nemlig valgt at dele sin kærlighed til sin babydaddy med hele Hollywood ved at købe en stor reklameplade i den vestlige del af stjernebyen. Det skriver E!.

På den store "billboard" er der et billede af Kylie og Stormi sammen med teksten "Tillykke med fødselsdagen, farmand! Kærlig hilsen mor og Stormi".

Rapperen Travis Scott fylder 27 år den 30. april, men allerede nu er fejringen af hans fødselsdag i fuld gang.

På Instagram kan man se, at hitmageren har fejret sig selv med stor stil. Blandt andet har han holdt en kæmpe superheltefest, hvor både han og Kylie var klædt behørigt på.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her er den stenrige Jenner klædt ud som "Captain Marvel", mens Travis er trukket i den populære "Ironman"-dragt. Kylie kan selvfølgelig ikke lade være med at fyre en Instagram-værdig posering af.

Også datteren Stormi var blevet klædt ud for at fejre farmand. På et andet billede på Kylies Instagram kan man se, at den blot et år gamle pige havde fået en fin kappe på i dagens anledning.

Artiklen fortsætter under billedet...

Travis Scott fylder 27 år den 30. april, og med denne indledning til den store dag, kan "Sicko Mode"-rapperen nok se frem til endnu flere overraskelser.

Sponsoreret indhold