Kendte19. august 2019

Lene Beier og Bruce Wayne er vilde vandhunde

Svømmehud har Bruce Wayne endnu ikke fået mellem poterne. Mærkeligt nok. For Lene Beiers cockerspaniel vil helst tilbringe sit liv i bølgen blå.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lene_beier_pg_1.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Var det mon et lavtflyvende missil eller kanonkugle, der susede forbi i det høje græs?

Nej! Det var bare Bruce Wayne. Lene Beiers snart seksårige cockerspaniel, som slap fri af snoren og derfor skød af sted ud i vandet.

– Han er fuldkommen vild med vand. Ikke når han skal vaskes med bruser og sæbe, så er han møgsur. Men havet. Det kan han li'. Stod det til ham, tilbragte han sommeren svømmende, fortæller Lene.

Heldigvis bor hun og familien lige ud til vandet, så Brucie, som familien ofte kalder ham, har rigelig mulighed for at dyrke sin passion for havbadning.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lene_beier_pg_4.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Brucie er en rigtig Ferdinand-hund, som bare elsker at snuse til blomsterne, siger Lene med henvisning til Disneys tegnefilm om tyren af samme navn. (Foto: Peter Grosen)

Tyksak

Desværre er det ikke hans eneste passion, for cockeren er også mere end almindeligt glad for mad. Det har sat sig på sidebenene, så nu er han på kur.

– Det er især mig, der er slem til at give ham godbidder. Men altså, hvis vi vil beholde ham længe endnu, og det vil vi jo gerne, så skulle der ske noget med vægten, forklarer TV 2-værten.

SLIKØRE

Derfor får Bruce nu ingen menneskemad, men i stedet noget hundemad, der er så fedtfattigt, at han kan få store portioner, samt fredagsslik bestående af tørret okseøre.

– Han vejede 17,5 kilo og skal gerne ende på 14,2, men knap to kilo er allerede røget hen over sommeren, fortæller Lene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lene_beier_pg_2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Fredag og nogle gange lørdag vanker der et tørret okseøre. Men ellers er det slut med de mange godbidder i tide og utide, som især Lene havde svært ved at nægte Bruce Wayne. (Foto: Peter Grosen)

En sommer som Bruce Wayne har tilbragt med resten af familien i en autocamper i Kroatien og Slovenien.

– Vi havde intet planlagt, men på en tankstation mødte vi en mand, som foreslog os at køre til Kroatien. Det gjorde vi, og så var det jo ekstra spændende, hvordan vi og især hunden ville blive modtaget, siger Lene.

Hunden kom først

Men familien, der tæller Lene, hendes mand, Anders, og sønnerne Arthur på ti og Otto på otte år, kunne have sparet sig bekymringerne. Det var tæt på, at den røde løber blev rullet ud overalt, hvor de viste sig med Bruce.

– De er vilde med hunde. Vi måtte have ham med overalt, selv indendørs på fine restauranter. Brucie var den første, der fik serveret, og et sted blev vi sat til at vælge farve på vandskålen til ham, lyder det.

Bruces størrelse som let transportérbar var medvirkende årsag til, at valget faldt på en cockerspaniel. Men allermest ønskede Lene og hendes mand, Anders, sig en familiehund, der kunne være alt det for drengene, Arthur og Otto, som de ikke selv kan.

En rigtig ven

– En hund kan bare noget særligt. Være den tætte ven, der aldrig skælder ud, og Brucie er virkelig så god, som dagen er lang. Der er absolut intet ondt i ham, og han samler og hyrder sin familie og er samtidig sjov, glad, legesyg og kælen, forklarer hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lene_beier_pg_3.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

– Bruce Wayne passer perfekt til vores familie, så det kan anbefales at søge vejledning, når man skal vælge race, siger Lene Beier. Selv fik hun og familien hjælp af hundeekspert Lise Lotte Christensen, som Lene har arbejdet sammen med på TV 2 Fri. (Foto: Peter Grosen)

Til næste år kan det dog være, at Bruce Waynes tid som enehund er forbi.

– Vi vil gerne have en til. Anders drømmer om en granddanois, men jeg tror, vi er landet på en broholmer. Vi har jo plads til en stor hund, og jeg vil føle mig mere tryg, når jeg er alene hjemme. Men det kræver så en autocamper med god plads, konkluderer hun.

Se flere skønne billeder af Lene Beier og Brucie i galleriet herunder:

Perfekt bopæl ud til havet: Vilde hunde

Sponsoreret indhold